Danske priser: Ny Ford Focus ST

Ford er klar med de danske priser, på den nye Ford Focus ST

Mens vi går og venter på at den ypperste Ford Focus RS model bliver klar og kommer på markedet, er Ford i Danmark nu klar med danske priser på modellen lige under, Ford Focus ST.

Keywords for modellen er 280 hestekræfter på benzin-modellen og 190 hestekræfter på dieseludgaven. Udstyrsvarianterne ST2 og ST3 byder blandt andet på 18″ alufælge og navigation, eller 19″ alufælge og LED-forlygter. Launch control kan tilkøbes for bare 8.350 kroner ekstra.

Kommer også som stationcar

Ford Focus ST kommer som vanligt også i stationcar, til dem der har behov for mere plads.

Hestekræfter, præcision og innovation samt brugbarhed i hverdagen, er nogle af de fokuspunkter som Ford har fokuseret på, i det voksende og brede udvalg af performancebiler i C-segmentet. Det betyder at den nye Ford Focus ST kan bruges til det hele i hverdagen, og det sjove på banen.

Under motorhjelmen har bilen fået den stærke 2,3-liters EcoBoost motor, som byder på 280 hestekræfter og en moment på 420 Nm. Det er samme motor vi kender fra den store Ford Mustang!

Er du mere til diesel fås den også med en 2-liters EcoBlue motor, som yder 190 hestekræfter og 400 Nm.

Focus ST kan fås enten med manuel gearkasse eller en hurtig 7-trins automatisk gearkasse.

Den nye Ford Focus ST lander i Danmark i løbet af sommeren 2019, og starter ved priser fra 474.225 kroner for Ford Focus ST Hatchback mens Focus ST som stationcar starter ved priser fra 458.435 kroner.

Stor forskel på varianterne

Ford Performance har skruet på alle tangenterne, og gjort hver af Ford Focus ST udgaverne til sin egen.

Hvis du vælger hatchback eller stationcar udgaven med EcoBoost motoren, så kommer bilen med et elektronisk styret spærredifferentiale (eLSD), fra producenten Borg Warner. Det betyder en hydraulisk aktiveret kobling som distribuerer drejningsmomentet med høj præcision ud til forhjulene.

Derudover kommer EcoBoost modellen med en elektronisk styret undervogn som standard, som overvåger bremser, styretøj og chassiets bevægelser for at sikre optimal dynamisk og komfortable køreoplevelse.

Går du over på dieselsiden får du et andet momentforløb end benzinmotoren, hvad end du vælger hatchback eller stationcar. ‘Torque Vectoring Control’ systemet bruger bremserne til at reducere understyring, og det er med til at forbedre bilens stabilitet.

Hvad end du vælger benzin- eller dieselmotoren, så har Focus ST som stationcar et bagagerum der rummer en hel del plads. Derfor er undervognen i stationcaren optimeret til at levere øget stabilitet, komfort og dynamik, selvom bilen er tungt læsset.

Masser af udstyr

Når Ford Focus ST kommer på markedet, får den et omfattende modelprogram der byder på masser af udstyr.Ford Focus ST2, er komplet udstyret, og med ST3 varianten får du mere udstyr som giver design og køreegenskaber lidt ekstra.

Som standard indeholder ST2 udstyr som 18″ alufælge (Dark Sparkle), SYNC 3-infotainmentsystem med 8″ touchskærm (der kan stemmestyres, understøtter Apple CarPlay og navigation), opvarmede forsæder, sportssæder med dellæder, 2-zoners automatisk klimaanlæg, fartpilot, Power-startknap, FordPass Connect-modem samt masser af sikkerhedsudstyr som Lane Keeping Aid, Post Impact Braking og Pre-Collision Assist til fodgængere og cyklister. I kabinen finder du også ST-aluminiumsgearknop og røde syninger i rattet og på sæderne.

Med Focus i ST3 udstyret, får du udstyr som sætter sig præg på blandt andet det ydre. I forhold til ST2 får du 19″ alufælg (Magneride), fuld LED forlygter og bakkamera, mens der bag fælgene gemmer sig røde bremsekalibre. I kabinen får du derudover Recaro-sportssæder med læder og indlæg af ruskind.

Vil du give den yderligere gas med udstyret, kan der også tilkøbes en Performance-pakke. Den giver mulighed for at indstille bilens køreegenskaber efter forskellige Drive Mode køreprogrammer som Slippery, Normal og Sport.

Performance-pakken til Focus ST med EcoBoost motoren koster 8.350 kroner ekstra, og giver ud over køreindstillingerne også launch control (til visse modeller), stemme belysning mm.

Vil du have mere sikkerhed, kan en Teknologi-pakke købes for 8.175 kroner ekstra. Den giver adaptiv fartpilot, skiltegenkendelse og automatisk nedblænding af forlygter. Vil du have trådløs opladning af din smartphone, så kan det fås for 1.365 kroner mens nøglefri døre kan tilkøbes for 2.385 kroner.

Priser på de forskellige varianter

Ford Focus ST kommer som nævnt i flere forskellige varianter og udstyrsniveauer. Herunder kan du se en oversigt over, hvad de forskellige biler starter fra.

ST2:
Focus ST2 2,3-liters EcoBoost M6 hatchback (12,2 km/l) = 474.225 kroner
Focus ST2 2,3-liters EcoBoost M6 stationcar (12,2 km/l) = 486.430 kroner
Focus ST2 2,0-liters EcoBlue M6 hatchback (17,9 km/l) = 446.230 kroner
Focus ST2 2,0-liters EcoBlue M6 stationcar (17.9 km/l) = 458.435 kroner

ST3:
Focus ST3 2,3-liters EcoBoost M6 hatchback (12.2 km/l) = 503.040 kroner
Focus ST3 2,3-liters EcoBoost M6 stationcar (12.2 km/l) = 515.250 kroner
Focus ST3 2,0-liters EcoBlue M6 hatchback (17.9 km/l) = 475.050 kroner
Focus ST3 2,0-liters EcoBlue M6 stationcar (17.9 km/l) = 487.255 kroner

I løbet af oktober 2019 ankommer Focus ST med en 2,3-liters EcoBoost benzinmotor og 7-trins automatgearkasse. Priserne for modellen er ikke fastsat endnu, men Ford regner med at kunne tilbyde den automatiske gearkasse til en merpris på omkring 20.000 kroner i forhold til manuelt gear.

Kilde
Ford
Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close

Adblocker opdaget!

Vi lever af at vise reklamer. Venligst deaktivér din Adblocker for at tilgå websitet.