Audi er klar med ny Audi R8 Green Hell

Ny limiteret model skal repræsentere de 5 gange at Audi R8 LMS har vundet 24-timers-løbet på Nürburgring

Audi viser ny Audi R8 Green Hell limiteret model

Audi har lanceret en ny fræk limiteret model, af den lyn-hurtige R8-model; Audi R8 Green Hell. Den kommer i begrænset produktionsantal, og skal repræsentere de 5 gange som Audi R8 LMS har vundet, i det hårde 24-timers-løb på Nürburgring.

‘Green Hell’ modellen er en speciel gadeversion, som produceres i Tiomagrøn og klarer 0-100 km/t på bare 3,1 sekunder. Under hjelmen findes en V10-sugemotor med 620 hestekræfter! (Samme som Audi R8 Performance).

Hele konstruktionen af den specielle ‘Green Hell’ version, byder på masser af identiske dele fra racerbils versionen ‘R8 LMS’. De to biler er nemlig blevet konstrueret og udviklet sammen, og deler cirka halvdelen af de samme komponenter.

FØLG OS PÅ YOUTUBE – Klik her

Hvis du ønsker dig en af disse specielle udgaver, skal du dog være hurtig. Den bliver kun produceret i 50 eksemplarer på verdensplan, med hver sit unikke nummer. Og du skal have den helt store pengepung fremme, for i Tyskland starter priserne for et eksemplar på 233.950 Euro (1.667 mio DKK – uden afgifter). En “ordinær” Audi R8 Performance koster fra 3,8 mio DKK (inkl. afgifter) i skrivende stund.

Hvis du vil gøre din Audi R8 Green Hell ekstra unik, så kan du som kunde tilvælge at give bilen en anden farve. Det kan gøres ved f.eks en anden farve som ‘Ibishhvid’, ‘Daytonagrå’ eller ‘Mythossort’. Frontklappen, a-stolperne, taget og bagenden er forsynet med en matsort folie,  mens der på bilens døre bliver sat bilens unikke nummer på, for at bilen minder om den hardcore racerbilsversion og på blandt andet forruden bliver der monteret teksten ‘GREEN HELL R8’ i sort højglans.

På bilens 20-tommer fælge kommer der også lidt ekstra detaljer. Fladerne lakeres nemlig matsorte mens de røde detaljer fuldender det iøjnefaldende design.

I kabinen bliver du budt velkommen af skålformede letvægtssæder med midterstykke beklædt i Alcantara. Samme materiale finder du også på ratkransen, som har en rød markering på ‘Kl-12’ placeringen. Det lækre materiale findes også på afdækningen over det digitale instrumentdisplay, på armlænene i dørene, på knæpolstringerne og på bilens midter armlæn.

Samme motor som Audi R8 Performance

Under hjelmen på den specielle version af Audi R8, findes der dog ikke noget videre unikt. Det er nemlig samme motor som du finder i den normale Audi R8 Performance Coupé.

Derfor finder du en V10-sugemotor som yder hele 620 hestekræfter. Den løber fra 0-100 km/t på bare 3,1 sekunder, med hjælp fra sin 7-trins S-Tronic automat gearkasse og Quattro-firehjulstrækket. Topfarten sættes ind ved 331 km/t.

Vi kender desværre ikke de danske priser på modellen. Men forvent at den nok er en del højere, end den ordinære variant.

Se billeder af den nye Audi R8 Green Hell i galleriet herunder:

Kilde
Audi
Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!