Så er tyvene i gang igen

Sommer-hjul-sæsonen er knap gået i gang igen, før at tyve har haft fingrene i hjulene fra endnu en Mercedes-Benz på Amager.

Det er lige før at man kan sige, at hvis du har nogle flotte fælge du ikke synes du behøver længere, så kan du bare tage til Amager og parkere bilen i et par døgn – så står den på mælkekasser når du kommer retur – dét er i hvert fald hvad flere bilejere af primært tyske biler har oplevet, når de har parkeret på Hedegaardsvej eller vejene i nærområdet.

Vi er ikke bekendte med hvilke fælge som har siddet på bilen, inden hjulene forsvandt. Og noget kunne godt tyde på, at bilen ikke havde låsebolte monteret. Det har dog vist sig i mange tilfælde førhen, at låsebolte ikke har været til stor gavn – blot givet tyven mere besvær.

Det er ellers ved at være et stykke tid siden, at vi har oplevet disse tyverier fra dette område. Seneste sag vi er bekendte med, var en anden Mercedes-Benz som mistede hjulene, i et parkeringshus i Ørestad.

LÆS OGSÅ: Her er alle de andre sager med stjålne hjul

Laver omfattende skader

Når et køretøj bliver udsat for tyveri af hjulene, er det ikke blot fælgene og dækkene som forsvinder.

I flere sager tidligere har vi set, at de grønne mælkekasser som bilerne oftest placeres på, ender med at kollapse efter et par døgn. Og det giver store skader til følge.

Tidligere har vi kendt til en sag med en fyr, som kom ned til sin Audi RS4 i en ellers aflåst parkeringskælder. Her mødte synet af en Audi på mælkekasser ham, og dét blev dyrt.

Efter at bilen havde været udsat for tyveriet, var der nemlig sket omfattende skader på bilen. Kasserne havde trykket sidepanelerne så de var blevet bukkede, skivebremserne og klodserne havde fået skader og støddæmpere og styretøj havde derved også taget skade.

https://www.pro-street.dk/niki/tyveri-mercedes-benz-cls-faar-stjaalet-faelgene-i-koebenhavns-lufthavn/

Efter en tur på værkstedet, endte disse skader med en regning på over 80.000 kroner foruden nye hjul. Desværre sker der også yderligere skader på paneler og skærme, når bilen skal bugseres væk med en autotransport, da bilen skal løftes op i en form for “elastikker”, som trykker yderligere ind på bilens dele.

Desværre giver det heller ikke meget mening at parkere i et parkeringshus. Tidligere sager har vist, at der typisk aldrig er noget overvågning som fungerer eller peger over på den udsatte bil, hvis overhovedet kameraet har optaget på gerningstidspunktet eller optagelsen er opbevaret forsvarligt.

Dertil er det på eget ansvar, når man holder i et parkeringshus, hvorfor der ikke er noget erstatning at hente fra ejeren af parkeringshuset, uanset om du har betalt 1.000 kroner for at holde der, eller mere. Så selvom sager som disse kan virke som om at man vælger at parkere tæt på lufthavnen i lokalområdet for at spare den store parkeringsudgift, kan det ikke altid betale sig at gøre det. Det viser bare dette resultat endnu engang.

Du kan se de triste billeder af denne sorte Mercedes-Benz, i galleriet herunder.

[g-gallery gid=”140404″]