RENNtech kilder Mercedes-AMG A45 på maven

Tyskerne har pillet lidt, nærmer sig 600 HK

RENNtech er nogle af de helt store spillere på markedet, når det gælder tuning af Mercedes-AMG modeller.

De er netop kommet på banen, og har udviklet software til den potente hatchback fra Stuttgart.

Den lille A45 er knap så lille, når det kommer til perfomance delen. Den har altid været en hurtig lille vogn, selvom den kun bliver leveret med en 2,0 liters turbomotor. Intet mindre en 416 HK og 500 Nm yder den lille tysker, når den ruller ud fra fabrikken.

Det vil for de fleste mennesker være alt rigeligt, til en lille bil med firehjulstræk. Sprinten fra 0-100 km/t klares på 3,9 sekund, det synes RENNtech er lidt for langsomt. Så de har udviklet software til A45, så den nu kan blive lidt kvikkere.

RENNtech lover en effekt på 469 HK og 575 Nm bare på software optimering. Der udvikles dog stadig på at udvide “sortimentet”, så den lille AMG kan få en større turbo, et nyt forrør (downpipe, det er det rør der sidder lige efter turboen) og en anden software til at styre den nye hardware) Det vil bringe effekten op på lige knap 600 HK, helt præcist 592 HK. Momentet er der ingen officielle tal på endnu, men mon ikke vi kommer over de 600 Nm.

0-100 km/t med det vanvittige set up, er der heller ikke tider på. Men et forsigtigt bud på dette, må være omkring de 3 sekunder. Hvilket må siges og være ekstremt hurtigt den lille A45. Så kan de store AMG drenge godt kigge sig over skulderen, når lillebror ruller op på siden og vil lege lidt.

RENNtech er klar med deres hardware i slutningen af Februar måned.

Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!