Vores nyligt oprettede Facebook side /EFTERLYST, har nu været med til at finde to efterlyste biler
Igennem de mange år vi har drevet bilsitet Pro-Street.dk, er der blevet stjålet mere og mindre unikke og specielle biler. De helt og allermest unikke, har vi ofte lavet artikler om, som har vist sig at gå rigtig viralt de fleste af gangene.
Derfor valgte vi for nyligt at oprette en helt ny Facebook side, udelukkende til disse efterlyste køretøjer, kaldet “Pro-Street.dk/EFTERLYST” på Facebook. Over 270 personer følger denne side, i skrevne stund.
LÆS OGSÅ: Her er oversigten over de mange efterlyste køretøjer
For ganske få dage siden fik vi to tip indsendt, med mere eller mindre normale personbiler, som var blevet stjålet. Vi slog dem op, uden den store tro på at de ville blive fundet da de ville blende meget godt ind i den ordinære trafik, og afventede. Og nu, under en uge efter, er begge biler fundet.
Begge gange pga. vores opslag på Facebook.
Over alle forventninger
Da vi oprettede Facebook siden, var det med en tro og ide om, at de opslag vi ville kunne lave dér, ville kunne blive rigtig effektive. Men tilslutningen er ikke gået så stærkt, som vi havde forventet – men det viser sig nu, åbenbart ikke at være antallet af følgere, som afgør antallet af fundet køretøjer.
Følg /EFTERLYST på Facebook
Ud over køretøjer, efterlyses der også motorcykler, trailere og andet med relation til køretøjer, som forsvinder. Så har man selv et efterlyst køretøj, eller kender man til et Facebook opslag om et køretøj som er efterlyst, så kan man sende det ind til os via Facebook siden, og vi vil så slå det op så snart vi kan, efterfølgende. Og allerede nu, er der kommet en række tip ind den vej.
“Vi havde en idé om, at der ville være stor opbakning til dette lille projekt vi har søsat. Men at det skulle vise sig at være Så effektivt, det kommer bag på os. Det er super rart at se, at vi kan hjælpe til at borgerne får deres køretøjer igen, blot ved at vi deler dem. Så vi er super taknemmelige over den opbakning, vi allerede har fået, og ikke mindst glade for de resultater, som det har medført.”, udtaler Pro-Street.dk
Ikke første gang der bliver fundet biler ved hjælp fra Pro-Street.dk
Uden at gå for meget i detaljer, kan vi fortælle at det ikke er første gang at der bliver fundet biler, ved hjælp fra Pro-Street.dk.
For nogle år siden blev en ældre sort Toyota Supra stjålet, og den blev efterfølgende set flere steder på Sjælland. Biltyven nåede hver gang at forsvinde med bilen, når folk som var opmærksomme på den, spottede den i trafikken. Men en sen aften holdt den parkeret, og endte med at komme tilbage til sin oprindelige ejer. Biltyven blev senere fanget.
Ud over denne succes historie, kan man se at flere af de andre køretøjer vi har efterlyst, allerede er fundet igen. Om det har noget med vores opslag at gøre, kan vi dog ikke sige med sikkerhed.
Har du fået stjålet et køretøj?
Hvis du selv har været på ferie og kommer hjem og opdager et indbrud, og din bil eller motorcykel er væk, så kan du sende det ind til os med det samme. Det gør du via denne Facebook side.
Pro-Street.dk/EFTERLYST
Har du lyst til bare at følge med, er du også velkommen til at like den. Vi vil sætte stor pris på, hvis du laver en anmeldelse af vores service derinde, eller deler løs, når vi slår et nyt efterlyst køretøj op, hvad end det er fra ind- eller udland. Flere danske køretøjer ender i udlandet, ligesom udenlandske køretøjer ender i Danmark.
Har du lyst til at skrive om denne historie som medie, så kan du altid kontakte os på Press@Pro-Street.dk.
[nggallery id=907]