eCarExpo er i fuld gang i Bella Center i København, og det giver anledning til også at kigge lidt på bilerne på parkeringspladsen udenfor

Pro street dk elbiler ecarexpo 2024 66

Denne weekend 25.-27. oktober 2024 vender eCarExpo tilbage til Bella Center i København og er Europas største elbilmesser. Her kan besøgende udforske det nyeste inden for elektrisk mobilitet, fra avancerede elbiler til innovative ladeløsninger og fossilfri energiteknologi.

Og en bilmesse i Bella Center bringer minder tilbage fra de helt gamle dage for Redaktionen, hvor vi i gamle dage havde tradition for også lige at tage et kig på de biler, som befinder sig på parkeringspladsen. Og denne gang er ikke en undtagelse. Vi fandt både helt nye elektriske biler, men også en række frække fossilbiler.

Du finder alle billederne i bunden af artiklen.

Præsentationer og Premierer eCarExpo 2024 byder på en lang række bilpremierer, herunder Volvo EX90 og andre spændende nyheder fra store mærker som BYD og Tesla. Udstillingen dækker både små elbiler, familiebiler og eksklusive SUV’er.

Prøvekørsel og Interaktiv Læring En stor del af messens appel er muligheden for at prøvekøre en lang række sprit nye elbiler. Du kan sætte dig bag rattet i alt fra kompakte bybiler til rummelige familiebiler som Kia EV9 og Volkswagen ID. Buzz Lang. For børnene vil Norlys sammen med Experimentarium stå for lærerige aktiviteter, der gør elbilens verden spændende og tilgængelig for de mindste.

Foredrag og Fremtidens Teknologi Messen tilbyder også et omfattende sceneprogram med førende eksperter, der diskuterer de nyeste trends og teknologier inden for elektrisk mobilitet. Emnerne spænder bredt fra opladningsinfrastruktur og økonomiske besparelser ved solcelleinstallationer til bæredygtige løsninger inden for energiproduktion.

Fællesmesse med eComExpo Sideløbende med eCarExpo afholdes eComExpo, som fokuserer på fossilfri kommerciel transport. Med én billet kan man få adgang til begge arrangementer, hvilket gør det muligt at dykke dybere ned i den kommercielle sektor og udforske alt fra elektriske varevogne til lastbiler.

Praktisk Information eCarExpo åbner fredag fra kl. 09:00 til 17:00, lørdag fra kl. 10:00 til 17:00, og søndag fra kl. 10:00 til 16:00. For at gøre det nemt for gæsterne at deltage, anbefales det at tage offentlig transport eller booke en elektrisk taxa via Viggo for en miljøvenlig ankomst.

For mere information og billetkøb kan du besøge eCarExpo’s officielle hjemmeside.

Galleri: eCarExpo 2024 | Parkeringspladsen – Elbiler

Galleri: eCarExpo 2024 | Parkeringspladsen – Fossilbiler