Tekst & foto: Simon Neergaard @Ginge_Garage

Invite Only JDM Meet

Vi tager med på tur! Lørdag d. 12 Juni, væbnet med et nystrøget corona pas, tanket Datsun 240z og pudsede kameralinser drager vi mod de gode gutter i Trailblazers.

Til dette års første Trailblazers meet er vi inviteret til at mødes med gutterne på Rungsted havn klokken 09.45.

Med høje forventninger fra sidste meet & kriblende fingre efter hele lockdown drager vi afsted og møder en flok nypudsede 90’er JDM raketter inklusiv flere biler som er kørt hertil fra Jylland. (puha nogen har været tidligt oppe) – og til trods for Trailblazers drengene selv er inkarnerede JDM folk, også 2 fede Volvoer, en Porsche 997, en 930 Turbo og en enkelt M4 med Christian Frost bag rattet.

Den gode stemning er smittende og forventningens glæde, til at sparke dæk og se hvilke projekter der er blevet færdige under lockdown, høj. Den første time eller to går hurtigt på havnen med sludder og hygge.

Derefter går køreturen langs fede snoede veje i Nordsjælland og til det sædvanlige mødested i et bilhus i Vallensbæk. Her parkeres den ene JDM-legend efter den anden og der er frisk kaffe på maskinerne.

For en bilentusiast er disse Trailblazers meets lidt af en perle i form af det selektive udvalg af sjældne biler og enormt vidende individer, denne cocktail danner rammer for nogle yderst interessante samtaler – Noget som vi kan mærke har været savnet!

Vi bruger resten af eftermiddagen på at savle over flere generationer af Skylines, Supra, Impreza, Evo & nærmest alt hvad ens JDM hjerte ellers kunne begære.

Igen et fantastisk velarrangeret arrangement af Trailblazers Denmark og Ginge Garage glæder sig allerede til det næste!

For mere info omkring fremtidige arrangementer & bilfotografi følg @Trailblazers.dk & @Ginge_Garage på Instagram & Facebook.

Se billeder fra dagen, i galleriet herunder.

GALLERI: Med Ginge Garage til eksklusivt JDM træf

[g-gallery gid=”142357″]