Porsche giver Cayman og Boxster PDK gearkasser

Den tyske bilfabrikant Porsche, gør rigtig meget for at holde sine kunder glade. Og rigtig mange af bilkøberne af deres modeller, elsker at deres bil kan føres med manuelle gearkasser. På samme tid er Porsche-folkene dog klar over, at flere og flere af deres kunder efterhånden er ret ligeglade, med den ekstra pedal, og egentlig kun går op i, hvor hurtig bilen er.

Og da der ingen tvivl er om, at PDK-gearkasserne er så lyn-hurtige at et manuelt gearskift slet ikke kan være med, så giver Porsche nu modellerne 718 Cayman GT4 og 718 Boxster Spyder mulighed for at få installeret en automatisk PDK-gearkasse, fra slutningen af 2020.

Den store nyhed blev præsenteret i et nyligt interview med det britiske magasin Evo. Her kom det frem at der fremover vil kunne tilkøbes automatiske gearkasser til topmodellerne Cayman GT4 og Boxster, som skal være med til at gøre de to sportsvogne endnu hurtigere end de i forvejen er.

Ny gearkasse giver hurtigere tider

Begge biler har en acceleration fra 0 km/t til 100 km/t på bare 4,4 sekunder med den nuværende manuelle gearkasse, og her skal vi altså forvente et yderligere spring nedad, hvad angår 0-100 km/t tiden, når først modellerne får installeret de nye gearkasser. Hvor hurtige de præcist bliver er ikke til at sige, men man kan godt forvente nogle tiende-dele af forbedringer, på denne performance del.

Topfarten kan der måske også blive rykket lidt ved, når modellerne får de nye gearkasser. I øjeblikket har Cayman GT4 en topfart på hele 304 km/t mens den åbne version stopper lidt før, ved 301 km/t.

Selve nyheden om at de to modeller skulle få en PDK-gearkasse, stammer faktisk helt tilbage fra et sted i 2015. Her blev det nemlig fortalt for første gang fra Porsche’s GT chef Andreas Preuninger, at man ønskede at give Cayman GT4 den hurtige gearkasse. Men tiden skulle være til det, og det er den så kommet nu.

Cayman GT4 RS på vej

Normalt i livet for en bilmodel, kommer der fra tid til anden større og mindre opdateringer til modellen eller hele modelprogrammet. Men i denne omgang skal vi nok kun forvente at gearkassen bliver den eneste forandring for topmodellen i Cayman-programmet, da en endnu vildere variant allerede er blevet afsløret.

Der er tale om prototyper for den kommende model, Cayman GT4 RS, som altså er på vej. Prototyperne der er blevet spottet er blevet set med et anderledes bodykit, som har langt større fokus på aerodynamikken og luftkølingen. Dertil forventes det som en naturlig ting, at motoren også får endnu flere hestekræfter.

Den nuværende motor yder 414 hestekræfter og 420 Nm, men når den næste variant kommer på markedet får den med stor sandsynlighed en 4,0-liters motor under hjelmen, som skydes til at yde endnu mere end det vi kender fra modellen i dag.

Hvis du ikke var klar over det, så lancerede Porsche for nyligt nogle ekstra modeller i programmet, som bød på en ny 4,0-liters GTS variant. De placerer sig lige under topmodellerne, og har ikke lige så mange kræfter. Men de er nærmest lige så hurtige til 100 km/t alligevel og går derfor under slogannet:”The best new Porsche money can buy”.

[g-gallery gid=”135293″]