Foto: West Midlands Police
‘Chop Shop’ afsløret i Birmingham
Nordvest for London i byen Birmingham, gjorde West Midlands Police noget af et fund, da en bilejer havde kontaktet dem fordi han kunne tracke sin stjålne BMW M3 til en garage i byen. Politiet fulgte med bilejeren, som førte dem alle ned til en garage, fuld af stjålne biler.
I garagen fandt politiet foruden de mange biler, alle medlemmerne af landets største bande for biltyverier samt deres såkaldte ‘Chop Shop’. Banden kunne herefter kædes sammen med over 100 stjålne biler, til en værdi af over 1 million pund.
Mohammed Nadeem, Nadeem Arshad, Zahir Hussain og Amaan Zameer havde til sammen opkøbt smadrede biler på auktioner, og genombygget dem med dele fra stjålne køretøjer, som de så senere kunne sælge som brugte biler, med stor fortjeneste.
De stjålne biler blev kapret enten ved indbrud i borgernes huse, hvor bilnøglerne blev fundet og taget eller sågar ved voldelige biltyverier midt på vejen, i bedste GTA-stil. Herfra blev bilerne kørt til den såkaldte ‘Chop Shop’ i Birmingham inden de blev skilt ad og solgt til uvidende købere via online salgsplatforme.
Over 117 biltyverier til sammen
En af de mange biler som banden havde formået at sælge, var en VW Golf. Den var blevet genopbygget med dele fra en tilsvarende stjålet Golf, hvor blandt andet airbagen som var eksploderet, var blevet erstattet med en ny. Ingen af bilerne havde dog gennemført en form for kontrol af de mekaniske- eller sikkerhedsmæssige dele, hvorfor at den ‘nye’ VW Golf f.eks formentlig ikke ville have en fungerende airbag, hvis uheldet var ude.
Efterforskere fra West Midlands Police kunne sammenkæde banden med hele 117 biltyverier, hovedsageligt foregået i området West Midlands, men også tyverier sket i byer som Liverpool, Milton Keynes, Buckinghamshire, Warwickshire og Yorkshire. Man formoder dog at banden er involveret i flere hundrede andre biltyverier.
West Midlands Police blev for alvor opmærksom på bandens aktiviteter, efter at en 70.000 pund dyr Mercedes-Benz SL400 var blevet stjålet fra Aylesbury Road i Solihull, den 1. maj 2017. Den blev sporet til at holde parkeret i en garage på Digbeth’s Charles Henry Street.
Tyvene havde fået stjålet denne Mercedes-Benz, ved at åbne døren til chaufføren og give ham så hårdt et slag i ansigtet, at han var blevet bevistløs. Herefter stak de af med bilen til garagen, hvor den blev monteret med andre falske nummerplader og opmagasineret blandt dele fra 21 andre stjålne biler.
Ledte til flere ‘Chop Shop’s’
Tyveriet ledte politifolkene til en anden ‘Chop Shop’ tæt ved byen Cheapside, hvor man fandt 24 køretøjer, som alle var blevet skilt ad i dele. Dertil fandt man frem til hjemmet hvor Nadeem og Arshad boede, hvor endnu flere dele fra biler var gemt væk, samt masser af dokumenter til endnu flere køretøjer.
Efterforskerne vidste nu, at de to mænd havde solgt masser af bildele gennem to eBay konti, som begge havde adresser tilknyttet til de to tyve. Endnu en ‘Chop shop’ blev herefter fundet på Grove Road i Sparkhill, efter at en BMW var blevet stjålet og sporet til adressen.
Efter en høring der fandt sted i april måned, vil Retten finde ud af hvor mange penge denne bande står til at skulle betale tilbage, efter de mange og omfattende biltyverier.
Forsøgte flugten
Hussain på 31 år, Nadeem på 28 år og 30-årige Zameer blev alle arresteret. Nadeem blev kortvarigt jagtet til fods mens Zameer endte med at sidde fast mellem en bil og en mur, i forsøget på en flugt fra betjentene. Det skete, da de første omtalte betjente fik afsløret ‘Chop Shoppen’, hvor dele fra masser af biler og hele otte andre biler, blev fundet.
Som om det ikke var nok, så havde politiet også udført en omfattende ransagning den 28. marts 2018, hvor hele 250 containere blev gennemsøgt på et lager i Curzon Street. Her fandt man omkring 30 containere med dele fra stjålne biler, hvor container nummer 118 tilhørte Arshad, og indeholdt otte skjulte motorer og gearkasser.
Nadeem, Hussain og Zameer, har alle erkendt at have handlet med stjålne biler. Arshad og kvinden Spence har nægtet at være indblandet, men blev dog kendt skyldige ved Retten i Birmingham.
Arshad fik syv års fængsel, Nadeem fik seks års fængsel mens Zameer fik fire år og tre måneder. Hussain fik fire-og-et-halvt års fængsel, alle for forbindelserne til de mange tyverier. Derudover fik Zameer yderligere tre måneder for at modsætte sig anholdelsen.
Spence fik en noget mildere straf, på blot ni måneder for sin rolle i sagen. Dertil blev hun idømt 100 timers ulønnet samfundstjeneste.
Efterforsker Hanna Whitehouse fra West Midlands Police fortæller:
Gruppen står bag en omfattende handel og tyveri af flere hundrede biler. Det er langt større end vi nogensinde har set i West Midlands, og vi formoder at der har været endnu flere hundrede biler igennem bandens ‘Chop Shop’. Det er muligt at banden måske slet ikke selv har stjålet alle bilerne, men de har gjort det ganske attraktivt for biltyve at starte en karriere og sælge køretøjerne videre til dem, samt givet masser af svige og smerte til de mange ulykkelige bilejere rundt om i byerne.
Tiltag skal gøre det sværere
Det er lidt uklart hvem der ellers har stjålet bilerne for banden, men det menes at de fleste af tyverierne er foregået på bestilling, efter at banden har opkøbt tilsvarende smadrede biler på auktionerne.
Det vides med sikkerhed at banden har opkøbt mindst 300 biler siden 2015, fra et enkelt auktionshus alene. Dertil har politiet fundet beviser for salg af mindst 350 køretøjer, solgt gennem Gumtree og Autotrader. De har til sammen en værdi på godt 900.000 pund!
Efter denne omfattende sag er blevet afsløret, er West Midlands Police gået ind i kampen for at gøre det endnu sværere for personer at opkøbe disse brugte og smadrede biler på auktioner, for derefter at genopbygge dem med dele fra stjålne biler.
Igennem de sidste fire år er der sket en stigning i biltyverier på næsten 100% i West Midlands, og der er en klar sammenhæng mellem de typer biler der bliver stjålet og dem som er til salg på disse auktioner. En af de mange auktionshuse har for nyligt stoppet med at modtage kontanter ved salg, for ligeledes at gøre det endnu sværere for køberne at holde sig skjulte.
Dertil har flere online platforme skærpet sikkerheden, så man nu skal være registreret for at kunne sælge bildele online.
[g-gallery gid=”134408″]