Audi viser den nye RS Q8
Audi Sport må siges ikke at hvile på laurbærbladende.
Blot et par måneder senere efter introduktionen af SQ8, er den lidt mere hardcore udgave af samme model, nu kommet i RS-variant.
Og bilen er allerede kåret til at være den hurtigste SUV rundt på Nürburgring, med en tid på 7 minutter og 42 sekunder. Den nye RS Q8, er hermed også den mest kraftfulde model i Q-familien.
Audi har i år også præsenteret RS Q3 og RS Q3 Sportback.
RS Q8 følger med Lamborghini Urus
Ligesom sine RS søskende, RS6 Avant og RS7 Sportback, benytter RS Q8 den samme twin turbo 4,0 liters V8 motor med et mildt hybrid system, der samlet leverer 592 HK og 800 Nm.
0-100 km/t er overstået på blot 3,8 sekunder, så spænd unger og svigermor godt fast inden afgang. 0-200 km/t er overstået på 13,7 sekunder. Det er 0,9 sekund langsommere end Lamborghini Urus.
Topfarten er på 305 km/t uden den elektroniske begrænsning.
Får de største fælge
Q8 er lige nu en af markedets mest vellykket på design fronten, og tilføjer man en stor motor og smider RS emblemer på, får man altså en giftig cocktail.
RS-emblemerne giver dig store luftindtag og de ovale udstødnings afgange, som vi er bekendt med fra diverse RS modeller.
En anden sjov detalje med det nye Ingolstadt monster, er at den har de største fabriksmonterede hjul nogensinde på en Audi. Et sæt 22″ fælge svøbt i 295/40 dæk. Hvis dette ikke er stort nok, giver Audi dig muligheden for at vælge 23″ fælge, helt eksklusivt til RS Q8.
Bag de store fælge, gemmer der sig nogle enorme keramiske bremseskiver, som måler 440 mm foran og 370 mm bagpå.
Derudover har RS Q8 styring på alle fire hjul, det gør den 10 mm bredere foran og fem mm bredere bagpå, hvis vi sammenligner den med en ordinære Q8 model. En tagspoiler sørger for øget downforce bag på bilen ved høje hastigheder. Sort detaljeret eksteriør gør også den nye RS Q8 nem at genkende, i trafikken.
Kabinen er klassisk Audi, krydret med sportssæder svøbt i sort læder og Alcantara. Sæderne der kan ses på billederne, er RS sportssæder betrukket med Valcona læder. Virtuelt cockpit er standard og head-up displayet er helt unikt udviklet til RS Q8.
Audi har RS Q8 på gaden i Europa i starten af 2020, og prisen til være omkring 950.000 kr. uden afgift.
[g-gallery gid=”133925″]