Hyundai NEXO har ikke alene en rækkevidde på op til 666 km på en tankfuld brint – uden at udlede CO2. Udstødningen fra Hyundai NEXO er også så ren, at man uden problemer kan tage en dyb indånding direkte fra udstødningsrøret og løbe en tur, viser en ny test, som Hyundai har lavet med OL-atleten Mireia Belmonte. Se videoen nederst i artiklen.
Kører man en tur i en Hyundai NEXO, er det nemlig kun vanddamp, der bliver sendt ud af udstødningsrøret. Derfor kan man for eksempel uden problemer løbetræne inde i en boble, der er sluttet direkte til udstødningen på en Hyundai NEXO. Det viser en ny test, som Hyundai i Spanien netop har udøvet med atleten Mireia Belmonte.
Videoen fra testen viser, hvordan den olympiske medaljevinder træner på et løbebånd inde i en boble, der er forbundet med udstødningsrøret fra en Hyundai NEXO. Testen viser, hvor effektiv teknologien bag Hyundais miljøvenlige NEXO er.
Svømmeren Mireia Belmonte, der er blandt de bedste kvindelige svømmere i verden, tøvede ikke med at tage udfordringen op, hvor hun skulle indånde emissioner direkte fra NEXOs udstødning.
”Fordelen ved NEXO og dens emissioner blev meget hurtigt tydelig. Først blev jeg chokeret over konceptet, men nu kan jeg sige, at det er et af de mest fantastiske projekter, jeg har deltaget i. At blive involveret i denne proces for at vise virkningen af at indånde emissioner fra en Hyundai NEXO, dvs. vanddamp og ilt, var en utrolig udfordring, som jeg er stolt af at have været en del af,” siger Mireia Belmonte.
Under hele testen blev Mireia Belmontes tilstand nøje overvåget af Dr. Vicente de la Varga Salto, direktør for Camde Sports Medical Center og hans team: ”Ud over at forhindre skadelige sundhedseffekter hjælper brint med at forbedre luftkvaliteten,” siger han.
Hyundai i front med brint
I 2013 lancerede Hyundai verdens første masseproducerede brintbil, ix35 Fuel Cell, og nu er Hyundai klar med næste generation under navnet NEXO.
Hyundai NEXO er en del af Hyundais store miljøsatsning. Hyundai har en målsætning om at introducere i alt 38 miljøvenlige modeller over hele verden inden 2025.
[g-gallery gid=”132753″]