EAG bygger verdens eneste Ferrari F430 Scuderia med manuelt gear
https://www.youtube.com/watch?time_continue=173&v=E463Wn5A-Y8
Da F430 kom frem i 2004 mente Ferrari ikke at der var et marked, for manuelt gearet Ferrari’er. Hvorfor skulle kunden også vælge en gearkasse der skiftede langsommere end den F1 gearkasse, Ferrari havde lagt i bilen som af sin tid skiftede hurtigt?
Det spurgte Ferrari ingeniørerne hinanden om dengang i starten af 2000 tallet da bilen blev udviklet. Det skulle senere hen vise sig, at det måske ikke var den rigtige beslutning der blev taget i Maranello den eftermiddag.
Der er efterfølgende set op til flere F430 som er blevet ombygget til manuelt gear. Men det som er ganske unikt ved denne bil er, at vi her har Ferrari’s letvægtsudgave af F430 modellen, kaldet Scuderia. Og selvom man skulle tro at disse to biler mindede meget om hinanden, så er disse to biler meget forskellige. Blandt andet ser midterkonsollen en del anderledes ud i Scuderia modellen.
Scuderia er jo som nævnt letvægtsudgaven af F430, der er fra fabrikken derfor sparet vægt på bilen, som er overflødigt. Blandt andet er meget af bilen udført i kulfiber, og man har endda sparet radioen væk i kabinen, for at holde vægten så langt nede som muligt.
Da det amerikanske firma fra Texas, skulle finde ud af hvilke komponenter der skulle bruges til bilen, blev det besluttet at det ville være det fedeste med originale Ferrari reservedele.
Det lykkedes dog også EAG at skaffe alle komponenter, så de kunne bygge en manuelt gearet Scuderia. Og vupti så havde de bygget den eneste Scuderia i verden med manuel gearkasse. Eneste ændring som ikke er Ferrari er selve koblingen, som måtte custom bygges til en venstrestyret bil.
EAG har også været i kontakt med en af chefingeniørene hos Ferrari i Maranello, der blot havde disse ord:
“Good luck, You can’t do it. (Held og lykke, dette kan ikke lade sig gøre).
Hele gearkassen blev således bestilt hos Ferrari, men skulle altså custom fittes til bilen, da den landede i Texas.
Man skulle imidlertid tro at gearkassen var født med bilen, da EAG har udført et særdeles formidabelt stykke arbejde for at få det til og se så originalt ud som muligt. Det ligner næsten noget der kunne være kommet ud af fabrikken i Maranello.
Det eneste sted man kan se at bilen ikke er født med manuelt gear, er på bagsiden af rattet. Her gemmer sig spor fra de gamle ‘paddler’ til gearskiftet, med den tidligere F1-gearkasse.
For at gøre bilen lidt mere hverdags agtig, har EAG sat en lille radio i bilen, så man kan nyde sin Birthe Kjær på vej til jobbet om morgenen.
Men hvad er det så der gør denne Ferrari F430 Scuderia så unik? Den har fra fabrikken fået den fantastiske 4,3-liters V8 sugemotor med 503 HK og 470 Nm, hvilket er rimelig flot af en bil uden “snegl”. Med den nye manuelle gearkasse, er bilen blevet mere en drivers car, end den var før.
Hvis du er interesseret i bilen er den til salg for 2,6 millioner kr. ca, uden afgift selvfølgelig hvilket er ret højt, i forhold til en original Scadaria med den fabriksmonterede F1-gearkasse.