***BILEN ER FUNDET: Vi har netop oprettet denne efterlysning, men fået informationer fra ejeren om, at bilen faktisk allerede er fundet igen af politiet. Desværre er bilen udbrændt. Vi har tilføjet et billede til galleriet, som du finder i bunden.

___________________________________________________________________________

Natten til torsdag den 19/09-2019, forsvandt denne lysegrå Audi A4 Avant fra parkeringspladsen ved Lindevangshusene i Taastrup ved København. Bilen forsvandt i tidsrummet fra klokken 19:00-05:50 dagen efter.

Audien er en A4 Avant (stationcar), men ligner en S4. Den har masser af “S4-styling”, så tag ikke fejl, hvis du støder på bilen. Af specielle ting kan nævnes: Bremsekalibre med S4-logo, 21″ fælge, lædersæder som er sorte/røde og et specielt udstødningssystem fra en S4.

Da den forsvandt var den monteret med nummerpladerne: AM 29 909, men de kan være skiftet mange gange siden.

SE OGSÅ: Efterlyst Audi S4 Avant blev brændt af

Hvis du ser bilen, så kontakt ejeren, samt det lokale politi med det samme! Tag gerne billeder af bilen, som det første.

I galleriet herunder, kan du se billeder af den efterlyste bil:

[g-gallery gid=”132545″]