I anledning af sommeren har Ford igangsat en ny kampagne med stærke priser på leasing og forsikring af deres mindste model.

ford-ka

Det er – i hvert fald på papiret – sommer, og det fejrer Ford med et prisfald på privatleasing af den lille Ka. Den nyreviderede Ka leasingpakke er tilgængelig indtil den 15. august i år, så indgår du en aftale med din Ford-forhandler i den mellemliggende periode, er det med udsigt til en god besparelse.

Den månedlige ydelse beløber sig til 1.395 kroner, og førstegangsydelsen er på 16.750 kroner. Og efter vanlig standart løber aftalen over 36 måneder og 15.000 årlige kilometer. Leasingpakken inkluderer fuld service, og så har du derudover mulighed for at få en førsteårsforsikring til 2.995 kr. med.

Ved totalskade, tyveri eller andre tilfælde indenfor det første år, hvor en ny bil bliver nødvendig, dækker forsikringen den fulde éngangsydelse. Man skal være fyldt 25 for at kunne tegne den gældende forsikring, men bopæl og anciennitet er underordnet.