fbpx

SPYSHOTS: Xpeng G9 prototype fanget i København

Kineserne kommer, og snart lander deres store flagskip Xpeng G9

Kineserne er snart klar med deres store flagskip, Xpeng G9. Vi har fanget prototypen i København

For en lille uges tid siden fik vi tilsendt nogle billeder fra en opladnings-station, hvor læsere havde fanget den nye Xpeng G9 prototype, som holdt og var i gang med at blive opladt. Få dage senere, fanger vi den selv i København.

Der er tale om el-bil mærkets flagskip, Xpeng G9, som på disse billeder er pakket godt ind i folie for at skjule bilens mange nye detaljer. På Xpeng’s egen hjemmeside, kan man dog allerede se bilens udvendige design uden sløring, mens interiøret bliver holdt hemmeligt indtil lanceringen.

Vi kiggede dog ind gennem vinduet da bilen kørte afsted, og kunne se flere lækre detaljer. Blandt andet et rat, som minder meget om det vi kender fra Volvo XC90, hvilket er lidt sjovt, da bilen var monteret med midlertidige røde svenske nummerplader samt et S-klistermærke, som kunne indikere at bilen holder til ved en svensk udviklingsafdeling.

Har været længe undervejs

Vi skal helt tilbage til november 2021, for at finde tidspunktet hvor Xpeng selv var ude og annoncere at de kommer med deres næste flagskib, som bliver den anden SUV i deres modelprogram.

I alt bliver modellen G9 den fjerde model fra bilmærket, og overgår samtidig den tidligere model fra samme brand, nemlig modellen Xpeng G3i. Foruden bilens større størrelse, kommer den også til at byde på endnu mere avanceret teknologi end sin mindre lillesøster, mens konkurrenterne til bilen er Tesla Model Y.

LÆS OGSÅ:
Galleri: Til veteran- og klassisk biltræf på Amager, 24-06-2020

Design som de andre asiatiske mærker

Når det kommer til design på de elektriske bilmærker fra asien, så minder de alle sammen ret meget om hinanden. Derfor kunne man godt tro, at denne model er en Nio ES7 da de minder utroligt meget om hinanden.

Men denne Xpeng G9 er en medium/stor elektrisk SUV, bære flere af design elementerne med sig fra sine andre søstermodeller, hvorfor frontpartiet afslører at det er en Xpeng.

Fronten byder på en fuld DRL lysbar på toppen, i fuld bredde i et ultra slim design. Dertil kommer den med to integrerede LiDAR sensorer, en front uden en decideret “front grill”, mens der er luftindtag i bunden.

Bag på byder den atter på en stor lysbar der fylder hele bilens bredde, og et ret minimalistisk design. Det samme gælder hen af siden på bilen, hvor bilen har indbyggede dørhåndtag og enkle linjer, mens der på Xpeng’s egne billeder er monteret 21-tommer alufælge.

Kommer til Europa

Når Xpeng G9 kommer på markedet, bliver det første gang at vi ser bilmærkets nye logo. Denne bil vil nemlig være den første, som bære logoet på sit chassis. De andre modeller vil blive opdateret senere på året, og derved også få brandets nye identitet.

LÆS OGSÅ:
Fyret lastbilchauffør kører over chefens Ferrari

Bilen kommer til Europa. Tidligere er der blevet set en tilsvarende prototype i byen Matosinhos, nær Porto i Portugal. Og det sker fordi, at den store Xpeng G9 bliver en model, som brandet vil putte på markedet i Europa.

‘Edward’ bliver platformen

Xpeng rammer markedet med den store G9, i segmentet for mellem- og store elektriske SUV biler. Og derfor bliver bilen også bygget på mærkets ‘Edward’ platform, som betyder at akselafstanden kan strække sig fra 2.800 mm til 3.100 mm.

Det betyder at den kommer til at dele platform med modellen Xpeng P7, mens de mindre modeller G3 og P5 kører på brandets ‘David’ platform der har målene fra 2.600 mm til 2.800 mm.

Specifikationerne for Xpeng G9

Det siges at Xpeng selv har været ude og fortælle, at G9 får mærkets næste generation af XPower 3.0 drivlinjen. Og det betyder at den kommer på markedet med Kinas første 800-volts masseproducerede SiC platform.

Xpeng G9 kan modtage strøm på op til 480 kW, og det betyder at en opladning på blot fem minutter kan give en rækkevidde på 200 km. Data fra Kinas ‘Ministry of Industry and Information Technology (MIIT)’ har afsløret, at den kommer med mindst to valgmuligheder.

Enten kan man vælge en enkelt-motor eller også kan den fås med dobbelt-motor. Modellen med en enkelt motor yder 230 kW mens den anden variant kommer med en 230 kW motor kombineret med en 175 kW.

LÆS OGSÅ:
Galleri: Fredags biltræf ved Ikea i Taastrup 07-05-2021

Elbiler er som bekendt ret hurtige til at komme op i fart, og det gælder også for denne store Xpeng G9. Rent faktisk lyder tallene indtil videre på, at den skal kunne klare et sprint fra 0-100 km/t på under fem sekunder, mens begge varianter får en topfart på 200 km/t i følge det kinesiske MIIT.
Det forventes at bilen får en rækkevidde efter WLTP standarden, på over 500 km.

Aspekt Xpeng G9 Specifikation
Længde 4,891 mm
Bredde 1,937 mm
Højde 1,680 mm
Akselafstand 2,998 mm
Sporvidde foran 1,656 mm
Sporvidde bagpå 1,663 mm
Dækstørrelse 255/55R19 eller 255/45R21
Vægt på krogen 1,500 kg
Bilens vægt 2,205 eller 2,225 kg (2WD)/2,335 eller 2,355 kg (AWD)
Køreklar vægt 2,680 kg (2WD)/2,800 kg (AWD)
Ydelse 230 kW/175 kW + 230 kW
Top hastighed 200 km/t

Priser og lancering

Xpeng Motors har tidligere annonceret at den store G9 er åben for forudbestillinger fra august måned i år, mens lanceringen af bilen kommer til at ske fra september 2022.

Prisen for bilen bliver under 500.000 CNY. Omregnet til Euro svarer det til 73.372, som i danske kroner giver omkring 540.000 danske kroner – uden afgifter.

Se billeder af Xpeng G9, i galleriet herunder:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Back to top button

Vi har begrænset din adgang

Pro-Street.dk drives af 100% frivillige kræfter, og ønsker derfor at vise dig en begrænset mængde af reklamer. Det gør vi for, at kunne skabe en minimal indtjening, som gør, at vi kan fortsætte vores arbejde med dette website. Derfor beder vi dig slå din Ad-blocker fra. Det håber vi giver mening for dig.