Her til morgen er der sket en tragisk ulykke i Østervrå i Vendsyssel. En bilist har ramt en 12-årig pige på el-løbehjul, som er afgået ved døden. Bilisten er anholdt, men politiet efterlyser vidner.

Pigens pårørende er underrettet efter at ulykken skete, da pigen var på vej til skole her til morgen. Ved ulykken pådrog pigen sig alvorlige kvæstelser, og blev bragt på hospitalet. Her blev hun desværre erklæret død.

Ulykken skete på Brøndenvej i Østervrå, og hvis man har set ulykken vil Nordjyllands Politi gerne snakke med dig.

Bilisten som har ramt pigen, blev på stedet anholdt af politiet. Her mistænker man den 50-årige mand, at han var påvirket under kørslen. En blodprøve skal senere vise et svar på dette.

Manden kom ikke til skade under ulykken, men skal fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Hjørring i morgen. Her vil han blive sigtet for uagtsomt manddrab og kørsel i påvirket tilstand.