Tesla: Du må ikke køre din egen bil, i fremtiden
Tesla boss forudser forbud mod at køre din egen bil i fremtiden
Som tiden går og teknologien bliver bedre, bliver biler mere og mere automatiske. Fremtiden med de nye autonome biler, er måske ikke så langt væk som man først kunne tro.
Tesla Motors boss Elon Musk, har på en elektronik konference kommet med en udtalelse om, at kørsel af biler med mennesker bag rattet måske i fremtiden bliver forbudt.
Det foregik under Nvidia GPU konferencen, hvor Elon beskrev denne form for kørsel som ‘too dangerous’. Derfor tror han på, at mennesker i fremtiden ikke må køre deres egne biler, når de autonome biler bliver en normalitet.
Et fuldautomatisk system til at styre de autonome biler, spås allerede at være færdigt om et år fra nu, mens en komplet udskiftning af biler som vi kender dem til de autonome, vil tage omkring 20 år.
SE OGSÅ: Tesla Model S som åben cabriolet
Med denne udvikling, vil man kunne redde mange menneskeliv, som hver dag verden over bliver dræbt i trafikken. Så snart at det bliver bevist, at de autonome biler er mere sikre end de normale biler, så vil politikere og andre som laver lovene, formentlig indfører et forbud mod at køre i de traditionelle biler. Og når det sker, vil de autonome biler blive spredt yderligere.
Kort efter sin udtalelse, fik Elon Musk dog en massiv kritik fra bilentusiaster verden over. Herefter gik han på sin Twitter profil, og forklarede sig.
Til slut på sin tale fortalte Elon dog lige, at når han kører i sin Tesla Model S P85D, så er den altid i ‘Insane mode’.
Add your first comment to this post