Her er Ferrari 458 Speciale Aperta
Mere end 600 hestekræfter og lancering i Paris
Her ser du den kraftigste åbne Ferrari nogensinde – den nye Ferrari 458 Speciale Aperta (italiensk ord for ‘åben’). Den nye 458 bliver kun produceret i et begrænset omfang af 499 eksemplarer, som alle vil kunne åbne og lukke taget på bare 14 sekunder. Takket være aluminiums dele, giver taget kun bilen en vægtforøgelse på 50 kilo til forskel for den normale 458 Speciale, som giver Speciale Aperta en totalvægt på 1.340 kilo.
Motoren er en 4,5-liters V8 sugemotor, med 605 hestekræfter ved 9.000 omdrejninger og 540 Nm ved 6.000. Den skal bruge tre sekunder på at ramme 100 km/t, som er nøjagtig det samme som coupé udgaven, mens 0-200 km/t klares på 9,5 sekunder (et plus på 0.4 ekstra sekunder). Den endelige topfart er der ikke blevet fortalt noget om, men den lægger på den anden side af 325 km/t.
Den nye 458 Speciale Aperta, er designet til at være den allermest aerodynamisk-effektive Ferrari Spyder nogensinde. På billederne ses den i en gul lakering med en hvid stribe, omgivet af grå. Den kører på nogle fem-egerede smedede fælge og i kabinen er der flere kulfiber dele på blandt andet instrumentbordet og dørsiderne. Sæderne har fået en omgang Alcantara med 3d syninger og stof. Dertil har 458 Speciale Aperta adopteret bremsesystemet fra La Ferrari samt SSC (Side Slip Angle Control).
Ferrari 458 Speciale Aperta får sin introduktion på Paris Motor Show den 2 oktober, og forventes at lande i Danmark i første halvår af 2015. Den danske pris vil ende på cirka 2.225.000 uden afgifter. Den helt præcise pris er dog ikke bekræftet endeligt endnu.