Vi har modtaget en række læserbilleder og videoklip, der viser den kommende Audi A7 Sportback og Audi A8 prototyper i Danmark

Der er ikke mange spionbilleder af prototyperne, for den kommende 2019 Audi A7 Sportback, men nu har vi modtaget et sæt billeder.

Den kommende Audi A7 Sportback er blevet set, lave et mindre pitstop på en tankstation lidt uden for Odense, hvor den holder sammen med den kommende Audi A8, som vi spottede i København for et par uger siden.

Når man kigger på designet af den kommende model, så vil den ikke skille sig meget ud fra den nuværende. Der er dog lavet et par ændringer som gør, at den kommende model bliver lidt lavere og slankere i sit udtryk.

Prototypen ser ud til, at have sit endelige design under camouflagen. Og mens der ofte bliver brugt falske lygter på prototyperne, så ser det ud til, at denne prototype har de rigtige lygter påsat.

Designet på Audi A7 Sportback vil afspejle den nye designlinje, som man hos Audi kalder for Prologue. Det er et design, som også vil tage sit indtog på de øvrige modeller.

Det betyder f.eks at bilerne får en kæmpe frontgrill i fronten, mens det ser ud til at udstødningerne er ret små. Faktisk er de så små, at de er placeret oppe under bagkofangeren på bilen. Det kunne betyde, at modellen vi ser på, faktisk er H-Tron varianten, som køres på brint. Der er for nogle år siden kommet informationer om, at man havde planer om at lave en H-Tron variant. Så måske er det dét, vi ser her.

Der er ikke kommet kabine billeder af bilerne endnu, så det er svært at sige hvordan designet bliver på interiør delen.

Den kommende Audi A7 Sportback bliver først introduceret på markedet engang efter den næste generation af Audi A8 og A6. Det betyder at vi skal vente i mere end et år fra nu, før vi kan se de endelige konstruktioner.

Og med den flotte nye designlinje for modellerne, kan vi kun forvente at se frem til en lang række flotte Audi modeller, hvor Audi A8 lægger ud på et tidspunkt til næste år.

[nggallery id=643]