Anmeldelse: Need for Speed-filmen af DreamWorks
Anmeldelse af DreamWorks’ ”Need for Speed”
Produktion: DreamWorks Pictures, John Gatins, Mark Sourian og Patrick O’Brien, 2014
Skuespillere: Aaron Paul, Scott Mescudi, Dominic Cooper, Imogen Poots, Ramón Rodríguez, Michale Keaton
Spilletid: 2 timer og 10 minutter (130 minutter)
Release: marts 2014
Da jeg sidste år blev informeret om, at produktionsselskabet DreamWorks’ havde gang i en film baseret på Electronic Arts (EA) populære bilspil, Need for Speed, brød spændingen ud, og jeg kunne nærmest ikke vente til den dag, hvor man kunne sætte sig tilbagelænet i biografen og nyde to timers ræs med en masse fede biler. Samtidig rejste et spørgsmål sig; vil den komme til at ligne Fast and Furious-filmene for meget? Svaret var nej.
Race har altid været deres ’shit’
Filmen udspiller sig med ’Breaking Bad’s Aaron Paul i hovedrollen som Tobey Marshall i USA, hvor han sammen med nogle kammerater ejer et mindre værksted udenfor New York. Det er deres passion og for at holde værkstedet kørende, deltager de i et par løb rundt omkring, indtil de en dag får svært ved at betale lejen for værkstedet. Heldigvis kommer Dino Brewster spillet af Dominic Cooper, som er Marshalls tidligere rival, forbi med en opgave til ’det bedste værksted med de bedste mekanikere’ i området. En ny Ford Mustang og eftersigende den sidste tunet af Carroll Shelby inden hans død i slut-2012. Kan de få den lavet, kan den formentlig indbringe en sum af mindst to millioner dollars, hvoraf de 25 procent vil gå til værkstedet som arbejdsløn.
Da den står færdig, møder vi den britisktalende Julia, spillet af Imogen Poots, som ved mere om biler end først antaget. Hun er sendt ud for at købe den til en bekendt og accepterer en pris på hele tre millioner dollars, hvis de kan få topfarten op på over 230 mph (370 km/t). Tobey havde lovet, at det ikke ville blive et problem, og ganske korrekt kører han dagen efter hele 234 mph i den – dog mod Dinos vilje, eftersom han dagen forinden havde sagt, at ingen andre end ham selv skulle sætte sig i bilen. Vi ser en irriteret Dino, som vil indgå endnu en aftale med Marshall – et løb om hele den indtjente sum på Mustangen. Vinder Marshall, snupper han Dinos 75 procent af fortjenesten, og vinder Dino, tager han værkstedets 25 procent. Der er altså lidt ’deal, no deal’ over dette.
[youtube]SSOWebH0bG8[/youtube]
En energisk knægt fra værkstedet, Little Pete spillet af Harrison Gilbertson, som ligeledes har været inde over byggeriet af bilen, vælger at køre med i løbet, og til alles store overraskelse skal de ud og køre hurtigt. Enormt hurtigt – i enormt hurtige biler. Dino Brewsters onkel har nemlig tre Koenigsegg Agera R holdende i henholdsvis grå, hvid og rød – så hvorfor da ikke tage dem? Garagen åbnes op, og de sætter fra land, hvor Marshall hurtigt tager føringen med Pete liggende bag sig for at afskære vejen for Brewster. Til sidst bliver det dog for meget for Dino Brewster, og han vælger at smække klampen i bund og køre Pete af vejen. Den hvide Agera R står i flammer – eller nærmest ’flyver’ i flammer – hvilket vækker Marshalls opmærksomhed i bakspejlet. Han opgiver sejren for derimod at komme hurtigst muligt hen til Pete, som ikke stod til at redde. Alt imens Brewster i den røde Agera R vælger at fortsætte.
Som selvfølge i enhver film vælger skurken – i dette tilfælde Dino Brewster – hurtigst muligt at komme væk fra gerningsstedet og blot benægte alle anklagerne. Han kommer derfor ikke i fængsel, eftersom kun Tobey Marshall har set ham på gerningsstedet, og det ikke er tilstrækkeligt kun med et enkelt vidne.
Hævngerrig Tobey Marshall
Efter at have tilbragt to år i fængslet for ulovlig gadekørsel i Ageraen vender den nu hævngerrige Tobey Marshall tilbage og har sat sig for et mål, nemlig at stoppe Dino Brewsters succesfulde liv og give ham hans straf for drabet på Little Pete, som Marshall altid har set som værende hans egen lillebror. Hurtigt kommer han op på hesten igen og spørger Julia til råds, om hvorvidt han kan få lov til at låne den 900 hestes Ford Mustang til at få stoppet Brewster. Det er ikke et problem, sålænge hun får lov at komme med mod hans vilje, men de drager derudaf og har 48 timer til at nå til Californien for at bevise deres kørsel i bilen overfor en Mr. Monarch. Han styrer det berømte De Leon-løb, og Marshall er godt klar over, at Brewster deltager og ser det som en god chance for at få ham kørt af banen – bogstaveligt talt.
Sammen suser de derudaf og sørger i samarbejde med Marshalls gamle kammerater fra værkstedet for at bevise hans kørsel overfor Monarch via små klip, således han kan kvalificere sig til De Leon-løbet. Igennem tykt og tyndt lykkes det dem, men den 900 hestes Mustang er ikke klar til løbet, eftersom den er totaltsmadret. Brewster havde nemlig forinden udlovet en dusør på hans Lamborghini Elemento, som der findes tre eksemplarer af, til den, der kunne rydde Mustangen af banen. Til dusørjægernes skuffelse lykkedes det dem dog ikke at fange Marshall og Julia sammen med Mustangen. Senere køres De Leon-løbet, og alle bilerne udover Marshalls og Brewsters ryddes af vejen en efter en, hvorefter Marshall til sidst forsøger at få ham kørt af banen og få sin hævn. Om han lykkedes eller ej, vil være at spoile for meget på nuværende tidspunkt.
Filmen som helhed
Til sidst rejste spørgsmålet sig, om hvorvidt den ville komme til at ligne Fast and Furious-filmene for meget. Svaret hertil var et simpelt nej, i og med de som sådan ikke minder om hinanden, men der er ingen tvivl om, at var man til alt det race i de gamle F&F-film, så vil man ikke blive skuffet over denne Need for Speed-film. Her er det nemlig race, biljagter og lignende, der er fokuseret på, og det klarer de virkelig til perfektion. Vi oplever et mix af super lækre og sprøde biler heriblandt de nyeste sportsvogne samt gamle klassikere, og det betyder selvfølgelig også, at lydoplevelsen var fuldkommen fænomenal.
Dog er den meget klassisk, hvad race angår. Vi ser to ærkerivaler kæmpe om at få sejren og mest succes, hvilket primært er det, man ser i enhver race-film. Til gengæld er de sluppet enormt godt fra det i denne film, eftersom mængden af biler i handlingen hverken er for lidt eller for meget. 95 procent biler og race samt 5 procent krimi er vist den eneste rigtige måde at opdele filmen på rent procentmæssigt, så er man til masser af race, skal man ikke gå uden om denne film. Lyd- og billedoplevelserne er fuldstændig geniale, og man sidder hele tiden med et kæmpe smil på læberne samt et stort grin ind imellem, når sjovere scener udspiller sig.
Den er baseret på Need for Speed-spillene, så det er i bund og grund klart, at den foregår, som den nu end gør. Som de bilentusiaster vi nu er her på siden, rejste vi os som de sidste i salen og gik ud med et kæmpe entydigt smil på læben, hvorfor jeg ikke ser en grund til at give mindre end ’fuld hus’ og altså de fulde 6 ud af 6 stjerner. Der er absolut intet, der i mit tilfælde tæller for at give den mindre grundet de mange lækre scener samt en handling, som man ikke havde forudset på forhånd. Genial film, masser af race, lækker handling og sprøde lydoplevelser, men det forudsætter selvfølgelig, at man godt kan lide biler. En klar konkurrent til Fast and Furious-filmene, men vi venter nu lige på en 2’er først!
[nggallery id=792]