Foto: Læserbilleder
Fra tid til anden sker det, at diverse bilfabrikanter sender en eller flere prototyper gennem Danmark. Det gør de fordi, at bilerne køres fra Tyskland og hele vejen op til den aller nordligste del af Sverige, hvor de testes under meget kolde forhold.
Derfor kan man meget ofte i efteråret til foråret, opleve flere indpakkede prototyper på de danske motorveje, når de passere byer som København, Køge, Odense, Fredericia og lignende, alt efter hvilken rute bilerne køres af. Og hver gang, er vi yderst interesserede i at få tips eller billeder/videoklip, af de nye biler.
Dette er også tilfældet med dette spot, som er fra en af vores læsere. Han spottede den nye 2020 Audi A3 på motorvejen ved København, hvor bilen var på vej mod Sverige.
Normalt når vi ser disse biler, så kører de i konvoj af flere biler fra samme mærke og oftest samme model med forskellige motorer og udstyr, men denne prototype kørte øjensynligt alene, da den blev spottet. Om resten af feltet har været længere fremme eller tilbage, ved vi dog ikke.
LÆS OGSÅ: Ser du en prototype? Så tip os straks!
Allerede spottet helt nøgen
Den nye Audi A3 blev i september måned spottet i Afrika, hvor den hér udførte tests med modsat fortegn, af det kolde Sverige. Prototypen der blev spottet den dag, var nærmest helt uden noget form for kamouflage, og man kan derfor se alle detaljer, modsat den prototype, vi har modtaget billeder af.
Derfor kan vi også fortælle, at designet på den næste Audi A3 nærmest ikke er ændret, til forskel fra den nuværende model. Frontgrillen er blevet lidt bredere, luftindtagene i siderne er placeret lidt lavere og forlygterne er rykket lidt højere op, ser det ud til.
Bilens døre får en lidt anderledes krumning, mens taglinjen også får en lidt anderledes linje. På bagenden er det måske her, at man finder de største ændringer. Lygterne ser meget identiske ud med det vi kender fra den frække Audi A1, mens bagruden ser lidt lavere ud og det nederste af kofangeren har fået et lidt nye design.
I kabinen forventes det at Audi A3 kommer med et nyt instrumentbord, da andre spionbilleder har afsløret dette. Det betyder at du kan forvente en touchskærm, som en integreret del af bilen.
Under hjelmen er der ikke sluppet nogle informationer ud endnu, men forvent motorvariantioner som vi kender det i dag, med lidt ekstra newtonmeter og hestekræfter, og formentlig også en række hybrid-varianter.
[g-gallery gid=”133759″]