Video viser ny Audi RS3 Sedan på Nürburgring

En video er havnet på YouTube fra brugeren Statesidesupercars, som viser den næste generation af Audi RS3 Sedan, der som prototype, bliver testet på Nürburgring.

Videoen på lige over et minut, viser en variant som nærmest er klar til markedet og når den for alvor skal indtage kampen om kunderne, så er det mod en længere række af konkurrenter, end det har været tidligere.

For søster-fabrikkerne Mercedes-Benz og BMW, har ligeledes biler klar, til nøjagtigt samme segment. Det tæller modeller som Mercedes-AMG A35 og A45, BMW M235i xDrive Gran Coupé samt den hidsige M2. Derfor forventes det også, at den næste Audi RS3 Sedan yder noget lidt mere ekstraordinært, end man ellers førhen har været vandt til.

Den nuværende generation af Audi RS3 benytter sig af en 2,5-liters turboladet motor med fem cylindre, og den yder 394 hestekræfter og lige knap 480 Nm. Gearkassen er en syv-trins automatgearkasse, som via Quattro-firehjulstrækket sender bilen til 100 km/t på blot 3,5 sekunder.

Når den næste version kommer på markedet, bliver den kun en smule større end den vi kender i dag. Det betyder at den er omtrent samme størrelse, som en Audi A4 Sedan, i B7 årgangen. Derfor kan vi som det mindste forvente en bredere sporvidde på hjulene, for den næste model.

Den større størrelse på bilen, betyder også en øget vægt. Men forhåbentlig kan de mange omgange på Nürburgring hjælpe Audi’s ingeniører med, at få forbedret bilen nok til, at det ikke får den store betydning.

Nærmere specifikationer kender vi ikke til endnu, men med en større platform for den nye model, kan vi formentlig forvente en tilsvarende bedre ydelse og performance.

[g-gallery gid=”136948″]