Mercedes Benz 300 SL Roadster fra 1957 sættes på auktion
Den åbne version af den legendariske Mercedes 300 SL Gullwing, kan nu blive din
Hvis du ikke kan nå at deltage, på RM Sotheby´s auktion under Monterey Car Week, afholder de heldigvis endnu en auktion i Auburn weekenden efter. Fra 30 august til 2 september vil en række biler blive sat på auktion, blandt dem er en unik 300 SL Roadster fra 1957.
Omlakeret
Bilen var originalt lakeret i den sjældne ”Strawberry Red Metallic”, og havde gråt interiør. Bilens anden ejer valgte at få den om lakeret, til den cremefarve den står i i dag, samt brunt interiør. Den originale motor fra 1957, er også udskiftet med en original motor fra 1958.
Med kun to ejere, står bilen i en meget flot stand. Den seneste ejer har haft bilen, siden starten af 1980.
En af 618 fra 1957
Bilen er en af kun 618 eksemplarer, produceret i 1957. 300 SL Roadster blev produceret, efter massiv efterspørgsel om en åben version, af den legendariske Mercedes 300 SL Gullwing.
Mercedes Benz 300 SL Roadster blev produceret, fra 1957 til 1963. Der blev i alt bygget 1858 eksemplarer.
Prisen
Bilen er vurderet til mellem 850.000 og 900.000 Dollars, svarende til mellem 5.545.000 og 5.875.000 danske kroner. (Eksklusive moms og danske registreringsafgifter)
Se billeder af bilen i galleriet herunder.
[nggallery id=885]