Mark var på tur i Tyskland, da en variant af den kommende Porsche 911 992 kiggede forbi

Foto: Mark Andreas Jørgensen

Vores læser Mark Andreas Jørgensen var på tur ved Essel i Tyskland, da han på en tankstation så en version af den kommende Porsche 911. Ved første øjekast ligner det ‘blot’ den kommende Porsche 911 Turbo, men Mark fortæller nogle særdeles interessante detaljer.

Under Mark’s nærmere kig på bilen, var testkørerne mere end venlige. De fortalte informationer om bilen, som vi ikke kan få bekræftet nogle steder, og det lød blandt andet på, at den pågældende bil var en testbil af den kommende Porsche 911 992 GT3.

Testbilen kørte alene, trods de ellers altid plejer at have følgebiler.

Ligner en Porsche 911 Turbo

Umiddelbart vil man ikke kunne afsløre at det var korrekt, men hvis man kigger nærmere på billederne dukker der spændende detaljer frem.

Øverst i vinduet står et 5-tal. Dette tal skulle indikere, at bilen er en udviklingsbil nummer 5. Fra professionelle fotografer har vi fået bekræftet, at bilen kan være det man kalder en ‘Muletto’, altså en prototype som på det ydre ligner én model, men har teknik og opsætning som en anden.

Mark fortæller, at der skjult bag bagkofangeren var en center udstødning, hvor afgangsrørene var drejet. Det forklarer måske hvorfor, at selve de aluminiumsfarvede afgangsrør ser ret kolde og ‘ubrugte’ ud, til trods for bilens har kørt mange kilometer.

Derudover fortæller Mark, at chaufførerne startede bilen op, og der herunder kom GT3 frem i det virtuelle cockpit. Ligeledes på kulfiber skålsæderne røg klædet ned, som skjuler et emblem. Her stod der ligeledes GT3. Motorrummet blev også lukket op, hvor der på blokken også stod GT3. Så Mark er overbevist om, at vi her har tale om den kommende Porsche 911 992 GT3.

Yderligere informationer der blev fortalt var, at bilen lanceres om 6 måneder og at den ligeledes får 608 hestekræfter.

Vi kan dog ikke få bekræftet nogle af ovenstående oplysninger, fra vores mange kilder i branchen.

Testes normalt med et markant andet udseende

Hvis vi antager at bilen er den kommende Porsche 911 992 GT3 med 608 hestekræfter, så ses de andre prototyper af samme variant typisk med markant andet udseende.

Det kan man blandt andet se, i videoen herunder.

Kan sagtens skjule ny teknologi

Men under de mange klæder på Marks’ fund, kan der sagtens skjule sig teknik, opsætning, styretøj og andet, fra GT3-varianten. Dét bekræftes trods alt, fra vores professionelle kilder.

En såkaldt ‘Muletto’, er de allerførste prototyper der udvikles, og de bygges på andre platforme end den endelige, dels fordi at den endelige teknik ikke er udviklet endnu, og dels for at skjule så godt som muligt, at en ny variant er på vej.

Mere officielle kilder fortæller, at den kommende Porsche 911 992 GT3 højst sandsynligt ikke får en turboladet motor, men i stedet en 4,0-liters rækkesekser med omkring 550 hestekræfter, mens den mere hardcore GT3 RS får endnu mere power.

Skulle det vise sig at bilen på billederne “blot” er en Porsche 911 992 Turbo, så kommer den til at yde 540 hestekræfter og 660 Nm, fra en 3,8-liters twin-turbo sekscylindret motor, med en ny otte-trins dobbeltkoblings automatgearkasse.

Der er blevet spottet mange prototyper af denne Porsche tidligere, og rygterne siger at bilen får sin præsentation til september, ved Frankfurt Motor Show.

Porsche 911 992 Turbo er planlagt til at få sin debut tidligt i marts 2019, på Geneve Motor Show. Sker det ikke, må vi også med denne model vente til Frankfurt i september.

[nggallery id=1025]