Audi Prologue Allroad skal give en forsmag på den næste generation A6 Allroad

Audi siger selv at dette nye koncept “afspejler en frisk nyfortolkning af de typiske offroad temaer og samtidig giver et klart billede af mærkets designmæssige fremtid”.

Den 5,13 meter lange bil er 77 mm højere end Prologue Avant, konceptbilen der, ved Geneva Motor Show, gav en forsmag på Audi´s fremtidige Avant-modeller. Designet af Audi Prologue Allroad prydes af en lang front, en mere hældende taglinje og flad D-stolpe, der giver et mere dynamisk udtryk. Dertil er der nye matrix laser forlygter og LED baglygter.

Indenfor finder man fire separate sæder og et operationssystem, som Audi beskriver som “banebrydende”. Systemet består af 3 individuelle OLED-skærme pænt integreret i instrumentbordet, samt én på bagsædets armlæn. Føreren har mulighed for selv at konfigurerer infotainmentsystemet, på midterskærmen, men kan swipe brugerfladen over til skærmen på passagersiden.
Føreren kan også indstille den adaptive affjedring og den dynamisk fire-hjulstyring med variabel udveksling.
Skærmen på bagsædet bruges til at justere individuelle infotainment- og klimazoner, samt justering af sæderne.

Fremdriften, i Audi Prologue Allroad, kommer fra et hybridsystem bestående af en biturbo 4,0-liters TFSI benzinmotor og en elektrisk motor integreret i Audi´s 8-trins tiptronic gearkasse. Lithium-ion-batteriet er monteret under bagagerummet og har, i sig selv, en 54 km rækkevidde. Den samlede effekt ligger i omegnen af 730 hk og 900 Nm, hvilket giver en 0-100-tid på 3,5 sekunder. Det gennemsnitlige forbrug er 2.4 liter per 100 km (41 km/l) og CO2-udledningen er 56 g/km.

[nggallery id=338]