Porsche er klar med deres første “Shooting Brake”, Sport Turismo. Den første stationcar i modelprogrammet nogensinde

Bag det lange navn, og hold nu fast, Porsche Panamera Turbo Sport Turismo, gemme sig en kæmpe stationcar af en bil, der rykker fra det meste. Med en pris på over 3.5 mio danske kroner, er det noget de færreste får råd til – men vi har sat os bag rattet i den første stationcar, i modelprogrammets historie fra Porsche.

Og det er så ikke engang rigtigt – flere kender mener nemlig, at Porsche engang i fortiden har bygget en stationcar. Men det blander vi os ikke yderligere i.

Det er nok den dyreste bil jeg nogensinde har testet, i mine snart 14 år hvor Pro-Street.dk sitet har eksisteret. Og det er ikke just den kedeligste af slagsen – 0-100 km/t på bare 3,6 sekunder og en topfart på over 300 km/t, er det klart en af de hurtigste vi har haft fingrene i!

Personligt har jeg aldrig rigtig været så vild med Panamera modellen. En fire-dørs luksusbil, fra et mærke jeg forbinder med mindre sportsvogne? Men jeg må indrømme efter mine timer i denne bil, at mit syn på den er ændret.

Hvad er nyt?

Designet på Porsche Panamera Sport Turismo, er ikke meget anderledes end den ordinære model. Sport Turismo er dog helt sin egen, når du tager fra B-stolpen og tilbage. Taglinjen er blevet forlænget, som har givet mere plads til bagsædepassagererne, mens der nu også er kommet et større bagagerum, som nu yder 1390 liter med bagsæderne lagt ned og 520 liter med opslået – som så kun er fire procent mere, end den ordinære model.

Den tidlige aerodynamisk hældning nedad, bevirker et mindre bagagerum end der kunne være plads til. Der er dog kommet en lavere kant, så det er nemmere at læsse ting ind og ud af bagagerummet.

Med hjælp fra den forlængede taglinje, er det nu blevet nemmere at indstige til bagsædet, da loftshøjden er blevet forøget. Derudover er bilens hækvinge flyttet til taget, hvor den ellers normalt er placeret ved bunden af bagvinduet.

I kabinen ligner den sig selv foran, mens der på bagsædet nu er plads til tre personer. Tidligere har der kun som i Mercedes-Benz CLS, været plads til to personer i hver deres separate stole, men det er der nu ændret på. Porsche Panamera Sport Turismo, kan dog bestilles med to enkeltstole, hvis man ønsker dette.

Under hjelmen

Ude i bilens store front, findes den store 4,0-liters V8-motor med biturbo. Den yder 550 hestekræfter og intet mindre end 770 Nm. 0-100 klares som sagt på 3,6 sekunder, mens topfarten sættes ind på 304 km/t.

Med de markant høje tal, er det nærliggende at tro at brændstoføkonomien i den store bil er skudt helt i kælderen. Men bilen er opgivet til at gå 10.6 km/l, hvilket må siges at være ganske fornuftigt af denne 2-tons tunge bil, der trods sin længere taglinje kun har taget 30 kilo på.

Og hvordan føles det så? Jo ser du. Når bilen køre i normal mode, er der allerede super mange kræfter at hente. Porsche Panamera Turbo Sport Turismo kan sagtens køres i dette mode i langt de fleste tidspunkter af kørslen, hvor den leverer kræfterne promte, hvis du ønsker det, så du ikke bare bliver suget tilbage i sædet, men mere “skubbet” tilbage! Og ved rolig kørsel, er den yderst komfortabel og meget behagelig. Vi gad godt på langfart med den!

Smider du bilen i Sport+ mode, aktiverer sportsudstødningen og giver den pedal, er det lige før man bliver køresyg. Speederresponsen er suplim, og den lynhurtige PDK-automatgearkasse klarer alle opgaver til UG. Der fornemmes ingen turbotøven, og lyden fra den store V8-motor brøler ud gennem bagenden, styretøjet reagerer med det samme og alt i alt føles det hele lidt som en film der bliver spolet hurtigt frem. Det gælder især, når du starter fra 0 km/t på launchcontrol, og lader den flyve derud af med fuld tryk på!

Modelprogrammet

Porsche Panamera findes i flere forskellige varianter. Den mindste Panamera 4 yder 330 hestekræfter mens topmodellen Turbo yder 550 hestekræfter.

Dertil findes 4S, 4S Diesel og 4 E-Hybrid, og alle varianterne kommer som standard med firehjulstræk og den hurtige PDK-gearkasse på otte trin.

Den frække 4S Diesel yder intet mindre end 850 Nm, allerede fra 1.000 omdrejninger. Det betyder, at du kan sætte stort set alle på plads i lyskrydset, selvom du kører diesel.

Fra 1.9 mio danske kroner, kan du komme bag rattet i Sport Turismo, mens pressebilen koster 3.6 mio kroner inkl. den lange liste af ekstraudstyr.

Fede features og ekstraudstyr

Pressebilen vi havde adgang til, var spækket med udstyr. Hele 613.000 kroners ekstraudstyr var den leveret med, som blandt andet indholder en masse fede features.

De store 21″ Porsche 911 design alufælge klæder bilen, mens koster alene 64.000 kroner. Hertil kommer den fede sportsudstødning til 60.000 kroner, som er værd at gå efter! Af hjælpemidler kan det nyttige surroundview parkeringssystem med parkerings assistent foran og bag også anbefales, da bilen fornemmes meget stor når du skal parkere. Og selvom du laver en verdensklasse paralelos, så stikker din brede Porsche stadigvæk mere ud end de andre biler på vejen. Så derfor er det meget nyttigt, at kunne se 360 grader rundt, når bilen skal parkeres.

Og når nu du alligevel bruger så mange penge på ekstraudstyr, så sæt lige hak i det helt store Burmester High-end Surround Sound system, der koster lige over 105.000 kroner. For så får du det mest hjernedøde anlæg vi nogensinde har højt spille i en bil, som både giver dig en direkte fornemmelse af du er til livekoncert, mens samtidig spiller klokkeklart og dybt, så alle tonerne er fremhævede. Sjældent er der højt et bedre anlæg, i de biler vi har testet!

Sport Chrono pakken er forresten også lige værd at nævne – hvis du vil have den hurtige 0-100 tid. For ellers må du nøjes med 3.8 sekunder til 100 km/t, hvis ikke du vil af med ekstra 41.000 kroner.

Spækket med luksus og fede detaljer

Derudover er kabinen i Porsche Panamera Turbo Sport Turismo spækket med luksus og fede detaljer. Der er aluminiums elementer mange steder, læder og lækre syninger. Men derudover er hele midterkonsollen i Panamera bygget op som en kæmpe konsol, hvorfra du kan styre alle bilens mange indstillingsmuligheder. Knapperne er lavet af noget der ligner glas, så du skal trykke hele området ned, for at vælge.

I instrumenteringen er der også en stor digital skærm, som kan vise dig alverdens ting. Det eneste som endnu er analogt, er omdrejnings uret. Ellers er alle de andre digitale, og kan skifte mellem fart eller et kæmpe kort til navigation, eller hvad du ellers måtte ønske. Super cool, og utrolig praktisk, da det giver et nemt overblik for chaufføren til at se hvornår man skal dreje næste gang, da øjnene blot kastes ned hvor du er vandt til at kigge, hvis du holder øje med din fart.

Hvem er konkurrenterne

På markedet for store performance stationcars, findes ikke mange konkurrenter. Porsche Panamera Turbo Sport Turismo ligger i kategorien med Audi RS6 Avant, samt Mercedes-Benz E63 AMG-S.

Hvor 0-100 km/t klares på 3,5 sekunder hos Mercedes’, sættes samme sprint ind ved 3,7 sekunder for RS6 Avant. Så den store Porsche sætter sig derved lige i mellem de store tyske konkurrenter, der måske i virkeligheden er mere sportslige på en racerbane, end Porschen, der henvender sig mere til business elementet og motorvejskørslen.

Audi RS6 Avant fås fra 1.9 mio danske kroner, mens der findes en Audi RS6 Avant Performance, som starter fra lige knap 2.1 mio.

Mercedes-Benz E63 AMG-S som stationcar, fås fra 2.2 mio.

De Tørre Tal
Mærke/Model: Porsche Panamera Turbo Sport Turismo
Motor:  4,0-liters biturbo V8-benzin motor
Gearkasse: 8 trins automatgearkasse
HK: 550 hk
Moment: 770 Nm
0-100 km/t: 3,6 sek. (Med sportsudstødning og Sport Chrono pakken)
Topfart: 304 km/t
Km/l (opgivet forbrug EU-norm): 10,6 km/l
Pris: Starter fra 3.072.657 kr. Pressebilens pris inkl. ekstraudstyr: 3.686.227 kroner

[nggallery id=761]