Baghjulstræk, 180hk og paddleshifters længere end Langeland – Ikke nødvendigvis ingredienserne til en SUV, men italienske biler er langt mere end normen.

Mere end blot endnu en SUV på markedet
SUV- og Crossover-modeller er to ting der har boomet på de europæiske markeder de seneste år. Der bliver skubbet mange flere SUV’er ind på markedet end du kan nå at opfatte dem alle. Dette vises blot ved at Lamborghini, Bentley, Porsche og Maserati allerede har udgivet deres svar på de høje terrænkørende biler, mens Ferrari og Aston Martin leger med idéen om ligeså at udgive deres bud på en model.

Hvor placerer Alfa Romeo Stelvio sig så i dette felt? I blandt de store drenge. Du får en speciel oplevelse med Stelvio, en italiensk oplevelse af stramhed hvilket er noget man ikke forventer en SUV kan besidde. Det er tydeligt der er lagt stor energi i at de 19 centimeters ekstra højde, i forhold til Giulia som den deler platform med, ikke har haft betydning for køregenskaberne.

Modellen jeg har kørt i denne test er 2.2L diesel med 180hk og baghjulstræk. Der er dog sidenhen kommet en opdatering til denne dieselmotor der betyder den fremover leveres med 190hk.

Skulle 190hk ikke være nok så frygt ikke, den fås også med 200, 280 og 510hk i benzinvarianten, hvor sidstnævnte er Quadrifoglio-varianten med V6-motoren med Bi-turbo.

Alfa Romeo Stelvio

La meccanica delle emozioni
Alfa Romeo er kendt for at skabe sjove, og ikke mindst flotte biler, men mest af alt er mekanikken i højsædet. Jovist har britiske Top Gear (i tiden med Clarkson, Hammond og May) revset Alfa Romeos gamle modeller for at være for italienske, dermed ment de faldt fra hinanden i sekundet de skulle yde nogen form for køreoplevelse. Det gav et lidt blandet syn fra ungdommen på dette mærke, da de blev farvede af oftest opstillet tv.

Slogannet for Alfa Romeo lyder ”La meccanica delle emozioni”, groft oversat ’Mekanikken skaber følelser’. Alfa Romeo handler om at opleve på egen hånd, at have køreoplevelser på en helt ny måde.

Alfa Romeo Stelvio

Velkørende og pengene værd
Stelvio er en dyr fornøjelse for mange, men dem der virkelig går op i at have en veldesignet bil der kører mere afbalanceret end naboens stationcar, så bør Stelvio som det mindste få en chance når der skal prøves biler inden købsaftalen skrives under. Alfa Romeo er et mærke mange kender, men ikke et mærke mange danskere har erfaringer med, og de nye priser her viser at Alfa endnu engang er på vej ind på det danske marked med stor stil.

Stelvio Edizione er et fantastisk bud på hvorfor den er pengene værd. Den er opgivet til 21,3km/l, kører dog i omegnen af 19-20 km på en liter diesel. Den 8-trins automatgearkasse er smidig som varmt smør og spændstig når speederen rammer absolut bunden af kabinen. Af standardudstyr i Edizione kan nævnes: Adaptiv fartpilot, 8,8” skærm, Xenon lys, el-justerbare forsæder, varme i forsæder, varme i rattet, elektrisk bagklap samt p-sensorer i bag.

Med den netop nævnte bagklap noterede vi at den er en del langsommere end mange andre på markedet, men hvis man er ved destinationen før tid gør dette vel ingenting!

Alfa Romeo Stelvio

Vi mener
Alfa Romeo har ramt plet da de designede og udviklede Stelvio. Bilen her var længe den hurtigste SUV på markedet, en plads der nu er taget af Lamborghini Urus.

Kabinepladsen på bagsædet er trang, men du sidder som en pølse i svøb på forsædet, hvor oplevelsen virkelig batter. Bagagerummet er også godkendt. Der kan nemt smides en cykel ind bagi når bagsæderne ligeså er lagt ned.

Det er en stor vogn at eje i en storby, så den virker større uden P-sensorer foran og et bakkamera, men alt dette kan heldigvis tilkøbes som ekstraudstyr.

For: Motor, styretøj, platform og køreglæde.
Imod: Langsom elektronisk bagklap, begrænset bagsædeplads, manglende P-sensorer som standard.

De Tørre Tal
Mærke/Model: Alfa Romeo Stelvio 2.2 Ds Aut. Edizione
Motor:  2,2l turbodiesel med 4 cylindre
Gearkasse: 8-trins automatgearkasse
HK: 180 hk (ved 3.750 omdr./min)
Moment: 450 Nm (ved 1.750 omdr./min)
Totalvægt: 1679 kg
0-100 km/t: 7.6 sek.
Topfart: 210 km/t
Km/l (opgivet forbrug NEDC-2): 21,3 km/l
Pris: Starter fra 569.345 kr. Testbil m. udstyr 649.490 kr.

[nggallery id=981]