I fremtiden kommer du ikke til at kende til Audi TT

Audi TT står til ikke at fortsætte på modelprogrammet

Audis boss slår fast, at du i fremtiden ikke kommer til at kende til Audi TT – modellen vil nemlig ikke få en ny generation. Men noget andet er til gengæld under produktion.

For i en tid hvor der er stor efterspørgsel på biler i crossover og SUV-segmentet, og det ikke ser ud til at stoppe lige foreløbig, er udsigterne til en lille to-dørs sportscoupé bare ikke lige helt dét, som Audi har øverst på listen over nye biler.

I et interview med britiske Autocar, fortæller ledende Audi Boss fra Ingolstadt Bram Schot, at man i modelprogrammet ikke har de store planer om at videreføre Audi TT i sin nuværende form. Og da der blev spurgt til om modellen vil fortsætte under et andet navn med på samme ‘koncept’, blev der svaret:

“Jeg tror at der er en fremtid for et Audi-ikon, men ikke som en TT-platform. Mit hjerte bløder, når du spørger til lige netop dette. Men jeg kan dog fortælle, at der er noget andet under opsejling som kan erstatte TT, dog måske ikke i formatet 1:1”

Skal spare på produktionsomkostningerne

Hovedårsagen til at Audi står overfor at skulle skrotte den ellers velkendte model fra programmet, er fordi at selskabet står midt i en periode hvor man skal optimere produktionen bedst muligt, og spare på alle de omkostninger man kan.

Det sker f.eks også fordi, at der skal bruges en masse penge i produktionen af fremtidens biler, nemlig de elektriske køretøjer samt andre teknologier.

Bram Schot har allerede sparet Audi for en masse penge, i og med at man valgte at droppe de uhyre mange motor- og kombinationsmuligheder der kunne vælges førhen. Det har sparet Audi for hele 27%.

Men selvom at Audi TT står til at miste livet, så kan du stadigvæk købe et eksemplar lidt endnu. Den nuværende generation af Audi TT kan nemlig købes helt frem til 2022.

Kunne genopstå som 4-dørs coupé

Når alt dette så er sagt, hvad kunne der så ske med modellen, hvis den fik frit spil? Tilbage i 2014 blev der vist et koncept frem på Paris Motor Show, hvor et eksemplar af Audi TT Sportback blev vist frem.

Det var en model med fire døre, en forlænget akselafstand og stadigvæk en bibevaret coupé taglinje.

Og sådan en model kunne pludselig give rigtig god mening, at kaste penge efter. Specielt for Audi, som jo endnu ikke har en konkurrerende model, til Mercedes-Benz CLA og den kommende BMW 2-Serie Gran Coupé, som begge spiller på samme tangenter.

[nggallery id=1035]