Hjem » Biltest » Biltest: VW Golf R

Biltest: VW Golf R

Det var med store forventninger, jeg modtog nøglen til den nye Golf R, som jeg i første omgang faktisk troede blev kaldt for R20.

Den har nemlig fået sig en mindre motor, end sin forgænger R32, der den gang havde en 3.2-liters V6-motor under hjelmen.
VW har nemlig bestemt, at tage den mindre 2.0-liters motor, som også findes i den noget billigere Golf GTI, og sat dens motorstyring til at lade 270 hk gå ud som effekt!


Jeg har tidligere prøvet den nye Golf Bluemotion, som gør mig helt glad ved tanken om hvor langt den kører på en liter brændstof, en Golf 1.4 med TFSI-motor og DSG-gearkasse og jeg har måtte sande at jeg er blevet meget positivt imponeret af bilen, så en endnu større model (Golf R) der var lige på trapperne, måtte helt klart være toppen af familien.

Men efter at have fået nøglen og jeg sætter mig ind i Golfen, er det ikke noget vildere overbevisende syn der venter mig.
Et par super fede sportsæder trækker mit blik til sig med det samme, og de er ved første øjekast helt klart super fede.
Jeg havde dog forventet lidt mere ræs, og måske nogle skålsæder i stedet for, nu da det jo ér en R-model, men taget prisen i betragtning på 685.999 kr. er det nok ikke den unge brian, som køber denne bil forløbig.

Komforten er dog fantastisk i sæderne, og de støtter dejligt i både ryg, læn og lår og de giver mig en fed fornemmelse af, at jeg nu er trådt ind i en ny verden.
Men sæderne afviger mig en del fra at tænke ræs og intensitet, hvilket jeg måske synes er lidt synd.

Et hurtigt blik på instrumenteringen gør desværre heller ikke det store indtryk. Den ligner nemlig meget en normal Golf.
Jeg noterer mig hurtigt, at der står DSG på gearstangen, at bilen har alu-pedaler, men hvor er pedalerne til at skifte gear med?
De er sat bag rattet som på en anden bil med DSG-gearkasse, men jeg synes det kunne være federe med nogle større aluvinger som vi fandt i Mitsubishis svar, Lancer Ralliart.
Urene fungere dog rigtig godt, er nemme at aflæse og de blå nåle er en fræk nok detalje, selvom det er set før.
– På speedometeret notere jeg mig at den løber helt op til 300 km/t.
Den er dog elektronisk begrænset til “kun” 250 km/t.

Golf R har som sagt ikke længere den store V6-motor på 3.2-liter, men den mindre 2.0-liters FSI-motor.
Det giver et resultat af, at når man drejer nøglen og starter bilen, er lyden ikke noget vildt.
Roligt sætter jeg bilen i gang, og triller derud af..

På blot en lille køretur, finder man hurtigt ud af at Golfen er kontant når der drejes, og den generelt føles rigtig komfortabel og anonym i gadebilledet.
Det kan godt være en fordel, for den lidt ældre herre i jakkesæt, der efter end dag på kontoret, skal ud og have det sjovt, men ikke nødvendigvis gider have alle blikkene efter sig.
Og efter at have cruiset rundt og mærket hvordan bilen føles på normale veje, er det tid til at give lidt gas.

Jeg var så heldig, at få lov at prøve denne bil på det køretekniske anlæg i Roskilde.
Her var der rig mulighed for at prøve bilen, dens kræfter og ikke mindst dens utroligt fede køreegenskaber.
Klar til start, og Golfen bliver sat i S-mode, ASP’en bliver slået fra, jeg holder lidt på bremsen så jeg kan tvinge bilen op på de forudbestemte 3000 omdrejninger, når den skal skydes afsted fra nul med launch-control.

Vrouuuum!!! og Golfen har passeret de 40 km/t, efterfulgt af 80 og 100 som straks kommer efter!
Den lynhurtige DSG-gearkasse får lov at arbejde sammen med det utroligt velkonstrueret firehjulstræk 4-motion, som bilen har, der sørger for at effekten bliver perfekt fordelt ud på alle hjulene, hurtigere end du kan nå at tænke over det..

Det første sving nærmer sig, og jeg sætter farten ned hvorefter bilen bliver kastet ind i svinget.
Golfen suger sig til vejen, og nu kan du Virkelig mærke hvordan den er at kører.
Kort efter går vejen modsat, og jeg bliver kastet i modsat side af sædet, mens bilen fortsætter gennem svinget for fuld gas.
Motoren, der før ikke lød af noget vildt, er nu en brundstig djævel der gennem sin dobbelte udstødning bagtil, giver små pop når der skiftes gear, netop som man forventer og vil have det!

Næste sving går atter til venstre inden langsiden, der indbyder til fart.
Kvikt og meget hurtigt rammer bilen 160 km/t og fortsætter nemt højere op, men jeg må hellere passe på og tager gassen fra dyret, så det bliver ved med at være sjovt, og ikke går hen og bliver farligt.
Kurven for enden af langsiden er skarp, men Golfen lægger sig perfekt rundt i svinget og kommet godt ud på den nye langside så man kan få en ny rekord derned af!

VW er jo som bekendt i nær familiekontakt med Audi.
Begge mærker, har en sikker plads i GTI verdenen og selvfølgelig har Audi også en bil til denne serie af små performance biler.
Det er nemlig S3.

Hvis man trækker prisen fra på Golfen, for dens DSG gearkasse, lander den alligevel på 10.000 kr. mere end Audi S3.
Og forskellen på de to biler, er meget minimale, da de begge har samme platform, undervogn, kalibre blot med forskellige logoer og tilmed den samme 2.0-liters motor med det præcis intakte setup.

Eneste forskel på motoren er dog, at Golfen er sat til at yde 270 hk, mens Audi er sat til 265 hk.
Det har en stor betydning for valget af bilerne, da mange nok ville mene det er pænere med lidt prestige i fronten i form af de flotte Audi ringe, end det er med et VW-logo.

Testkører og artikel: Niki Funch
Foto: Karsten Post

Fakta
Mærke/Model: VW Golf R, 2.0-liters FSI
Motor: R4, 1984 cm3, 16v Turbo
Gearkasse: 6-trins manuel DSG
Døre: 5
Siddepladser: 5 (2+3)
HK/Moment: 270HK/350NM
Topfart: 250 Km/t (Elektronisk begrænset)
0-100: 5.5
Km/l: 11.9 (Blandet kørsel)
Pris: 685.999 kr
Udstyrspakker: N/A
Startpris: Fra 644.900 kr.

Tjek også

Ford Fiesta ST

Biltest: Ford Fiesta ST2 – Bedste GTI lige nu?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *