fbpx

W Motors lancerer Fenyr SuperSport

W Motors nye sandmonster får premiere på Dubai Motor Show

Fenyr SuperSport er den seneste tilføjelse til W Motors lineup af hyperbiler, og produktionen vil blive holdt på 25 biler om året. Fenyr SS er fremstillet i, ikke meget andet end, kulfiber og aluminium, og er optimeret for maximal aerodynamisk effekt. Det særdeles aggressive design, der kunne være taget direkte fra en mangaserie, er skabt af W Motors interne designteam.

W Motors omtaler bilen som værende en af de førende hyperbiler i de forekommende år og at dømme på motoren, lader det til at holde vand. Fenyr SS får glæde af en 6-cylindret boxermotor på 4 liter, der er specielt fremstillet af RUF. Med to kæmpe turboer hæves effekten til “minimum” 900 hk og 1200 Nm, og gør det muligt at sprinte fra 0 til 100 km/t på 2,7 sekunder.
Topfarten er ikke bekræftet endnu, men W Motors regner med at ramme den sjove side af 400 km/t. Der vil være forskellige køreindstillinger, hvoraf den mest civiliserede vil have  de føromtalte 900 hk. Mht effekten i de mere hardcore indstillinger, må vi vente og se.

LÆS OGSÅ:
Biltest: Hyundai i40

Prisen på dette arabiske stykke vandvid er ikke blevet offentliggjort af W Motors, men den forudgående Lykan HyperSport (F&F 7) kostede 3,4 millioner USD, så en 4-5 millioner vil nok være et godt skud.

[nggallery id=500]

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Back to top button

Vi har begrænset din adgang

Pro-Street.dk drives af 100% frivillige kræfter, og ønsker derfor at vise dig en begrænset mængde af reklamer. Det gør vi for, at kunne skabe en minimal indtjening, som gør, at vi kan fortsætte vores arbejde med dette website. Derfor beder vi dig slå din Ad-blocker fra. Det håber vi giver mening for dig.