Danmarks største bilkoncern slår sig sammen om bilfinansiering
Der er gået to år fra de første planer og tegninger kom på bordet, til at Semler Gruppen i Danmark nu kan løfte sløret for en trecifret million forretning, der er kommet til verden i samarbejde med Volkswagen Groups tyske hovedkontor.
Ideen handler om, at man hos Semler Gruppen ønsker at skabe Danmarks ledende digitale bilfinansieringsselskab, som skal komme kunder af alle mærkerne til gavn. Og her taler vi om ejere af Volkswagen, Audi, Seat, Skoda og Porsche.
Det nye finanseringsselskab kommer til at køre under navnet ‘Volkswagen Semler Finans Danmark A/S’ (VWSF), hvor man sammen med Volkswagen Financial Services nu træder ind i det millard store leasingmarked.
Swipe dig igennem hele finanseringsdelen
Med den nye digitale løsning skal det være muligt at kunne swipe sig igennem hele finanseringsdelen, så du hurtigt kan få en kreditvurdering og tilbud om afbetaling, finansielt lån, leasingaftale og bilforsikring i én og samme løsning direkte fra telefonen eller computeren med få klik.
VWSF kommer som led i, at der i større grad sættes forventninger til bilbranchen, som er i konstant udvikling. Og derfor ønsker man nu at tilbyde den nye digitale løsning til sine kunder, og samtidig beholde hele kunderejsen in-house.
Historisk lav rente
Det estimeres i følge Volkswagen gruppens pressemeddelelse, at op mod 70 og 80 procent af den danske bilpark, er enten finansieret eller leaset. Og dette marked vil Semler Gruppen og Volkswagen Group nu ind og have en del af.
På bilforsikringsdelen er det dog Alm. Brand, som skal håndtere disse opgaver, i VWSF.
Det nye selskab består i øjeblikket af 55 medarbejdere, som sammen skal arbejde frem mod at indgå 80.000 kontrakter frem mod 2025. I første omgang skal det ske med et åbningstilbud, som byder på en historisk lav rente på blot 0,45% i fast rente, samt et blanko-lån til de købere af en ny bil, som ikke har de 20% til udbetalingen, som der typisk forventes ved et bilkøb.
[g-gallery gid=”141028″]