LEGO Technic Top Gear GT Rallycar
Nu er der kommet endnu en julegave mulighed på markedet. Og denne gang er det en LEGO Technic rallybil, som du kan give til kæresten, barnet eller den legesyge mand.
I sidste måned annoncerede Lego og Top Gear, at de ville indgå et samarbejde om at udgive produkter under det legendariske britiske biltvshow, Top Gear. Og det har nu resulteret i denne rallybil.
Lego fortæller, at man allerede næste år kan forvente endnu flere produkter. Men i første omgang, er der altså tale om denne Top Gear GT Rally car, som vil komme til salg i butikkerne allerede fra slutningen af december måned i år.
Sammen har de to store firmaer nu fået produceret en ret fed rallybil, som både giver dig en kæmpe vinge, store dæk og et hatchback-ligende chassis, som minder lidt om de gamle Gruppe B klassiske rallyløb.
// REKLAME: Datingpilot.dk & Rytmen.dk \\
Kan også fjernstyres via app på din telefon!
Men det er ikke bare en statisk kreation du kan bygge dig. Bilen kan også fjernstyres via en bluetooth app fra din smartphone!
Denne app giver dig mulighed for at trykke på flere knapper på samme tid, køre frem og tilbage, tjekke gyro og meget mere. Dertil er der forskellige ting du kan blive udfordret med via app’en, og belønninger du kan opnå.
Når Lego lancerer en Lego Technic pakke, så er det ofte ret komplekse samlesæt, som endda ofte kan ende med at være en konkret motor, som rent faktisk virker. I dette sæt indeholder pakken 463 Lego dele, og anbefales til børn fra 9 år og op.
Kan fås for 800-900 kroner
Hvilke biler der vil komme som Lego Technic og Top Gear sæt, er ukendt på nuværende tidspunkt. Der spås i at det enten kan blive reelle bilmodeller som laves, eller at man ender med at holde sig til ukendte eller konceptbiler, med et strejf af Top Gear fantasi.
LEGO Technic Top Gear GT Rally bilen kommer til salg fra den 26 december 2019, og får en pris på 129 dollars. den danske pris kender vi ikke endnu, men omregnet direkte ender det på cirka 800-900 danske kroner.
[g-gallery gid=”133829″]