Works Magazine: Part Deux
For en måned siden bragte vi en nyhed omkring et helt nyt magasin som folkene bag Scandinavian Drift står bag. Works Magazine hedder det, og anden udgave er netop udkommet.
I det nye nummer kan der læses en masse omkring norske Fredric Aasbø, der som bekendt ikke giver den for lidt gas på de skandinaviske driftbaner. Der kan læses om Niall Gunn, grundlæggeren af JDM Allstars, Mark Arsenal, grundlæggeren af Fatlace og Hellaflush, og så den helt store stjerne, kongen af drift; Vaughn Gittin Jr. og hans Monster Falken Mustang!
Magasinet kan læses på Worksmag.eu, hvor næste nummer udkommer den 27 maj.