Biltest: VW Passat CC

Efter at have set nogle stykker af denne Passat køre rundt, mente jeg at vi efterhånden måtte have suget et eksemplar af bilen igennem vores kamera.

Dette passede så perfekt med, at den nye Golf IV var blevet lanceret her i landet, så hvorfor ikke kombinere dem og tage dem på samme tid. Beslutningen blev taget og aftalen kom i hus, så vi drog ud til vores gode venner hos SMC-Biler Amager for at komme igang.

Modellen er Passat CC, en business tysker med stil, komfort og flot design!


Comfort Coupe
Man kan gå og undre sig over, hvorfor Passat har fået efternavnet CC, for tidligere med andre bilmodeller, har CC stået for “Coupe Cabriolet”. Og denne Passat, er jo ikke just en Cabriolet.
Så vi undersøgte lidt nærmere denne betegnelse, og fandt frem til at det står for “Comfort Coupe”.

Og det er ramt ret godt. For den har et meget Coupe agtigt look, eksempelvis med dens døre, som ikke er indrammet rundt om vinduerne, hvilket samtidig er flot i mine øjne!

Og Comfort er der masser af i denne bil, som mærkes i samme øjeblik du sætter dig ind i bilen fra sædernes behagelige støtte og indstillingsmuligheder.

Og den gør sig godt i gadebilledet, mange hoveder drejer sig når man kommer kørende.
Og flot er den, den er lige på grænsen til jeg vil kalde den smuk.
Jeg er helt vild med designet, linierne og ikke mindst de store baglygter, som gør sig godt bagpå.

Men måske kunne jeg have savnet en lidt mere blød og designrig front, frem for det lidt “spidse” og samtidig ret identiske fra den tidligere Passat.

Lidt mere forandring og nytænkning tror jeg ville gøre godt, og en anden lille ulempe er udsynet bagtil, som kan virke lidt snævret – Men hvilken Coupe, har ikke dette problem, og sidst men ikke mindst, er der desværre lidt lavt til loftet på bagsæderne, hvis du er på højde med en gennemsnitlig fuldvoksen mand.

Udemærket første valg, eller alternativ
Hvis jeg skulle sammenligne den med en bil fra et andet mærke, ville mit bud nok være BMW 5-Serie E60.
Både på størrelsen og prestige looket ville jeg mene at de to biler var i samme klub.

En E60 520i 2.2 kan dog fås fra 360.000 kr. brugt, og her har den så en del kilometer og år på bagen.
Men hvis man stod i den situation med overvejelse af køb af en E60, ville jeg klart mene, at Passat CC er en værdig vinder for alternativ!

Hvis man skulle beskrive måden den kører på, er det ret kortfattet.
Den har god power, den er let at flytte rundt på, den har godt udsyn og selv i Sport mode har du komfort, og med sine 7 manuelle gear, har du alligevel lidt at vælge i mellem til motorveje og andre ligeud kørsler.

Ellers er der fin plads i kabinen, dejlig afstand til fødderne for medpassageren foran, dejlig afstand mellem de forreste personer, samt er der Rigtig meget plads i baggagerumet – Hele 532 liter finder du her, når du åbner op for bilens bagklap.

Hvis nu du skulle stå med den rigtige pengepung, må vi nok også hellere fortælle at denne bil kan fås med en 3.6 liters 4-Motion motor, med DSG Gear og 4-hjulstræk.

Det svarer jo til det samme, som den gamle Passat R36 (3.6), men Passat CC er dog 70.000 kr billigere end den model. Dog har CC ikke de store skørter og andet sportslir, men det er klart værd at vide. Og med DSG Gear kan det jo ikke være helt ude i skoven.

Priser

Prisen på Passat CC varierer selvfølgelig efter efter valg af motor, udstyr og version.
VW har tre forskellige versioner:
Trendline – Eksempel på pris af en; 2.0 TDi, 6-trins DSG gear (110hk) – 319,398,-
Comfortline – Eksempel på pris af en; 1.4 TSi, 6-trins manuel gear (122hk) – 271,300,-
Highline – Eksempel på pris af en; 1.4 TSi, 7-DSG gear (160hk) – 337,296,- eller få en folder hos din forhandler.

Til slut vi vil godt takke Henrik Larsen og Anders Birk fra SMC-Biler_Amager, som begge har gjort dette muligt for os.

Testkørere: Niki Funch/Thomas Christiansen
Artikel af: Niki Funch
Foto: Sebastian Pichard

[nggallery id=5]

Vis mere

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close

Adblocker opdaget!

Vi lever af at vise reklamer. Venligst deaktivér din Adblocker for at tilgå websitet.