Video: Pagani Zonda R hurtigst på Nürburgring

Indtil for et par uger siden havde Ferrari 599XX den uofficielle lap-time rekort for hurtigste omgang på den legendariske Nürburgring Nordschleife i de tyske Eiffel-bjerge. Video: Pagani Zonda R hurtigst på Nürburgring, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

Tiden lød på 6 minutter og 58,16 sekunder, hvilket efter sigende skulle være første gang en serieproduceret sportsvogn skulle have været under de magiske 7 minutter for en enkelt omgang. Desværre for Ferrari holdte denne flotte rekort ikke særligt længe, da den italienske konkurrent til Ferrari, Pagani, for nyligt var forbi det midt-tyske og godt og grundigt bankede lap-tiden et godt stykke ned.

Pagani havde deres nye Zonda R med, en model der ligesom Ferrari 599XX kun er bygget til trackdays og derfor ikke må køre på vejene ude i offentligheden. Ikke desto mindre kan Zonda R let forveksles med de almindelige Zonda-modeller, modeller der gerne må køre på vejene og som er til at købe,  hvis man vel og mærket har vundet i lotto en enkelt gang eller to, og Zonda R afspejler derved hvad Paginas øvrige modeller kan præstere på vejene.

Med sin 6 liters V12 motor fra Mercedes’ AMG-afdeling præsterer Pagina Zonda R hele 750 hk og 710 Nm, hvilket sender bilen fra 0 – OMG på kun 2,7 sekunder ved hjælp af en vægt-til-heste fordeling på kun 1,43 kg pr hk! Hele galskaben stopper først på den anden side af 350 km/t.

Tilbage på Nürburgring Nordschleife bankede Zonda R over 11 sekunder af  tiden for Ferrari 599XX. Den endelige tid for en enkelt omgang på den 20,832 km lange bane med de 33 venstre og 40 højresving lød på kun 6 minutter og 47,5 sekunder! Det er en omgang med en gennemsnitshastighed på hele 184 km/t! Se videoen af hele omgangen nedenunder.

 

Til sammenligning kan videoen af Ferrari 599XXs tid på selvsamme bane ses her:

 

Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!