Verdenspremiere på den nye Jetta

Volkswagen præsenterer den helt nye version på Times Square i New York

Med et helt nyt formsprog tager den nye Jetta et stilistisk kvantespring fremad. Designet er mere dynamisk end nogensinde, hvilket Volkswagen løftede sløret for allerede i januar ved at vise coupé-studiet  NCC, der var inspireret af den nye Jetta.

Den nye Jetta deler ikke en eneste karosseridel med Golf, men er helt sin egen på linje med Passat CC og Tiguan. Dimensionerne på den nye Jetta er ændret helt: Akselafstanden er forøget med 7 cm og længden med 9 cm. Resultatet er mere plads og mere komfort.
Interiøret i den nye Jetta er ligeledes helt nydesignet og som tilfældet også var med den seneste Golf, har man lagt sig i selen for at øge kabinekvaliteten så meget, at man i den nye Jetta føler sig i et højere segment.

German Engineering
Volkswagen lancerer til det europæiske marked Jetta med en 105 hk dieselmotor, som indgangsmotor og udstyret med BlueMotion Technology. Det målte forbrugstal på denne version er 24,4 km/l, hvilket er imponerende for en 4,6 m lang bil

Verdenspremiere på den nye Jetta, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests
Den nye Jetta deler ikke en eneste karosseridel med Golf, men er helt sin egen på linje med Passat CC og Tiguan

Eksteriør

Aldrig har Jetta været større: Den nye Jetta er 4, 64 m lang, 1,45 m høj og 1, 78 m bred. Dermed er den nye Jetta som nævnt 9 cm længere end forgængeren. Med det nye Volkswagen-DNA tilføjet, har Jetta et helt nyt stilistisk udtryk: Klar præcis linieføring giver den nye Volkswagen limousine et tidsløst, elegant udtryk, der samtidig signalerer dynamik.
Fronten: Her er det den horisontale linieføring, der dominerer designet.

Den sortlakerede kølergrill danner stilistisk en enhed med de trapezformede forlygter. Under denne enhed opstår, som klart defineret flade den hellakerede kofanger.  Luftindtagene giver den nye Jetta et sprtsligt præg og den elegante overgang mellem den v-formede motorhjelm og skulderpartiet – der er identisk med linieføringen på NCC- giver den nye Jetta et muskuløst udtryk.
Silhouetten: er et af de design-træk der kendetegner alle nye Volkswagen modeller fra de seneste år. Ved den nye Jetta er det mest slående eksempel den karakteristiske tornadolinie, der gennemskærer de store homogene flader og giver Jetta et stærkt dynamisk udtryk.

Takket være den bredde sporvidde skaber hjulkasserne en næsten kirurgisk præcis overgang til de op til 18″ bredde hjul. Med designet af sidespejlene med integreret blinklys, lægger Jetta sig stilistisk op ad Passat CC. Bagtil dominerer de to-delte baglygter, der strækker sig helt fra skulderpartiet og ind over bagagerumsklappen klart udtrykket på den nye Jetta. Sammenlignet med forgængeren vinder den nye Jetta ved et tydeligt og dynamisk formsprog.

Interiør

Særligt interiøret i Jetta er forbedret væsentligt og det har været Volkswagens mål, at kunderne skal føle sig i et højere segment end tilfældet er, når de kører den nye Jetta. Takket være den forlængede akselafstand, er særligt benpladsen og dermed også komforten på bagsædet blevet forbedret. I alt har bagsædepassagerene nu 96, 7 cm benplads at gøre godt med, hvilket er en forøgelse på 6,7 cm.

Detaljerne i Jettas interiør er højnet væsentligt og som konceptuel rød tråd er den intuitive betjening.  Instrumenterne er ideelt udformede, de nydesignede rat overbeviser såvel optisk som funktionelt. Hånden bevæger sig intuitivt til gearstangen, hvorfra midterkonsollen slynger sig opad og fremviser helt nyt design på klimaanlæg, radio og navigationssystemerne. Disse er let hældende mod føreren for at gøre cockpittet så behageligt som muligt.

Verdenspremiere på den nye Jetta, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests
Bagsædepassagerene har hele 6,7 cm. mere plads i den nye Jetta

Sparsommelige  motorer

Jetta stiller i Europa til start med seks motorer på programmet: Mindre volumen og turbo er her nøgleordene. Fire ud af de seks motorer er helt nye i Jetta-regi: 1.2 TSI (77 kW / 105 Hk),  1.4 TSI (118 kW / 160 Hk) og de to common-rail-turbodiesel 1.6 TDI (77 / kW 105 Hk) og 2.0 TDI (103 kW / 140 Hk). Hertil kan den nye Jetta fås med hhv. en  1.4 TSI (90 kW / 122 Hk) og en  2.0 TSI (147 kW / 200 Hk). Alle motorer – med undtagelse af den nye 1,2 TSI kan bestilles med DSG6 (1,6 TDI, 2,0 TDI og 2,0 TSI) eller DSG7 (begge 1,4 TSI-motorer).

Alle motorer overholder naturligvis EU-5 normen. Både 1,2 TSI- og 1,6 TDI-versionerne vil være udstyret med en BlueMotion Technology-pakke. Det betyder, at bilerne bl.a. er udstyret med start-stop-system og genvinding af bremseenergi. Den nye Jetta 1,2 TSI BlueMotion Technology forbruger 18,9 km/l og udleder 123 g CO2 pr. km, samtidig præsterer bilen med denne motor en tophastighed på 190 km/t. Endnu flottere bliver tallene med Jetta 1,6 TDI BlueMotion Technology: 24,4 km pr. liter diesel og en CO2-udledning på 109 g CO2 pr km.

Volkswagen forventer at introducere den nye Jetta på det danske marked til januar 2011

Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!