Verdenspremiere på Alfa Romeo 4C Concept

Alfa Romeo indleder dette års biludstilling i Geneve med at præsentere sportsvognskonceptet 4C, som forventes at stå klar i 2012.

Verdenspremiere på Alfa Romeo 4C Concept, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

Med 4C Concept går Alfa Romeo “back to basics”. Opskriften er simpel: to sæder, baghjulstræk og centermonteret motor. I bund og grund er det et italiensk svar på Lotus Elise og lignende kompakte sportsvogne. Alfa Romeo 4C Concept er nemlig kun 4 meter i længden, og hjulbasen er begrænset til under 2,4 meter.

Ellers trækker man selvfølgelig i vid udstrækning på erfaringerne med den større 8C Competizione, og helt konkret munder det ud i (gen)brug af letvægtsmaterialerne kulfiber og aluminium. På ét relativt væsentligt punkt adskiller 4C sig dog fra 8C, og det drejer sig om den måde, hvorpå køreglæden opnås.

Verdenspremiere på Alfa Romeo 4C Concept, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

Hvor den rene råstyrke fra en lækker V8-motor spiller en hovedrolle i Alfa 8C Competiziones opførsel, er det den lave vægt der karakteriserer – og adskiller – den Elise-agtige 4C Concept. Hele karossen er opbygget i kulfiber, mens mange strukturelle dele er af aluminium. I sidste ende står man med en køreklar vægt på omkring aldeles beskedne 850 kg.

Og nogen monstrøs motorlyd skal man nok heller ikke forvente. Den lave vægt går nemlig igen i motorrummet bag sæderne, hvor Alfas nye og anmelderroste firecylindrede 1750 turbobenziner kommer til at stå for fremdriften. Den 1,75 liters motor er udsyret med alskens nymodens teknologi og yder 200 hk, og den er forbundet til en automatisk TCT-transmission, som i øvrigt også fås til Giulietta og MiTo.

Verdenspremiere på Alfa Romeo 4C Concept, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

Præstationerne fejler ikke det mindste, for med en 0-100 tid på under 5 sekunder og en topfart på mindst 250 km/t kan Alfa Romeo 4C Concept følge med de fleste. Men er du i perioder ikke i humør til hardcore race kan du altid indstille den justerbare undervogn til en mere blød opsætning ved hjælp af Alfas velkendte DNA-teknologi.

Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!