fbpx

Svenske Volvo Cars har fået kinesiske ejere

Ford Motor Company’s salg af Volvo Cars til Zhejiang Geely er nu endeligt på plads. Samtidig får Volvo en ny topchef med tysk-amerikansk islæt, nemlig Stefan Jacoby, der kommer fra en stilling som administrerende direktør for VW gruppen i USA. 

Svenske Volvo Cars har fået kinesiske ejere, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

Nyt kapitel i historien
“Det er en historisk dag for Geely, og vi er stolte over at have købt Volvo Cars. Dette hæderkronede, svenske premiummærke vil forblive tro mod sine kerneværdier – sikkerhed, kvalitet, miljøhensyn og moderne skandinavisk design – samtidig med at virksomhedens position på markederne i Europa og USA skal styrkes ligesom udbredelsen i Kina og på andre markeder med vækstpotentiale,” fastslår Li Shufu, formand for Geely Holding Group og bestyrelsesformand for Volvo Cars.
 
Stefan Jacoby, ny direktør og koncernchef for Volvo Cars, siger: “Jeg er beæret over at kunne sætte mig i chefstolen hos en virksomhed, der er så prestigefyldt og har så stort et vækstpotentiale som Volvo. Vores medarbejdere, leverandører, forhandlere – og frem for alt kunderne – kan være forvisset om, at Volvo vil bevare sin status som en af bilindustriens førende aktører på områder som sikkerhed og innovation samtidig med, at vi udbreder aktiviteterne på nye markeder”.
 
Bestyrelsen med Li Shufu i formandsstolen får flere nye medlemmer, bl.a. tidligere koncernchef for Volvo Cars, Hans-Olov Olsson, der bliver næstformand.
 
10 mia. kr. for Volvo
Volvo Cars’ hovedkontor forbliver i Göteborg, ligesom produktionen fortsætter i Sverige og Belgien.
I aftalen indgår, at Volvo og Ford fortsætter samarbejdet for at sikre kontinuiteten på områder, hvor de to virksomheder hidtil har leveret til hinanden.
Geely skal betale 1,8 milliarder US dollars (godt 10 milliarder danske kroner) for Volvo Cars.

Redaktionen

Pro-Street.dk Redaktionen udgiver en masse artikler indenfor en bred ramme i bilverdenen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADGANG BLOKERET

Vi driver dette website af 100% frivillige kræfter, og derfor har vi behov for at vise reklamer til dig i en stærkt begrænset mængde. Reklamerne giver os en indtjening, så vi kan fortsætte med at drive dette website, og du kan komme forbi og få dit daglige fix af bilnyheder. Det håber vi giver mening, for dig.