Supercar Crash i London
I London går alting rigtig stærkt, både med finanserne og bilerne. Nogle gange går det dog lidt for stærkt, netop som det gjorde da disse to superbiler ramte ind i hinanden.
Rundt om i gaderne blæser de rige Araberer rundt i deres superbiler som Bugatti Veyron, Ferrari Enzo mm. Det holder borgerne i det centrale London oppe til langt ud på natten. Men de kan ikke gøre så meget ved det, og hvert år i sommerperioden, kommer en masse Araberer til London med deres biler, da der simpelthen er for varmt dernede.
Og sidste torsdag gik det så galt. En hvid BMW E60 M5 ramte ind i en Lamborghini Murcielago LP670 SV. Det skete ved Hyde Park Corner i London. Et vidne fortæller at bilerne kørte med høj fart, og BMW’en ramte autoværnet hvorefter den fløj op og derefter ramte den blå Lamborghini. Ingen personer kom dog til skade.
Den baby blå Lamborghini Murcielago LP670 SV fik frontskader og er i øvrigt den samme, som blev taget uden for Harrods tilbage i juli måned, sammen med den blå Koenigsegg CCXR. Den hvide BMW blev totalskadet.
Læs også: Sommer i London = Supercar-Heaven!