Foto: Søren Lykke og Heinrik

Du tror måske dette er næste generation af VW Golf, men bliv ikke forvirret

Når vi siger, at det faktisk er den næste Seat Leon, der bliver præsenteret i 2012.

Der har været en del spekulation i vores team, hvorvidt dette mon var testbilen af næste generation af VW Golf, eller måske bare en ny VW Cross Golf på grund af de ændrede skærme bagtil. Vi har dog netop fået bekræftet, at det er en meget tidlig testbil på fra Seat, som skal danne grundlag for næste generation af Seat Leon i 2012.

Testbilen er set før, men tidligere var det med tyske nummerplader hvilket gav spekulation om det mon var næste generation af VW Golf. Men denne gang kører bilen med spanske nummerplader, der bekræfter at der med sikkerhed er tale om VAG gruppens platform, for den næste Seat Leon.

Men der er endnu ikke meget at sige om den nye Leon. De spanske ingeniører tester bilen, der indtil videre er baseret på Golf, så det er derfor ikke muligt at kunne vise noget af designet på næste Leon. Historierne går på at den nye Leon vil have et lignende design fra det såkaldte “IBE Concept”, og motorerne til bilen vil formentlig blive mage til de man kender idag. Dog vil de være optimeret på forskellige måder.

En ting er dog sikker – bilen kommer i 2012.