Sørens lave Celica
Her er Søren fra Frederiksberg, som formentlig er ejer af danmarks laveste Toyota Celica. Vi har endnu ikke set en, på plader, som er lavere end hans. Og derfor er den så unik, at denne fotoserie måtte blive lavet.

Han er 28 år, og arbejder til daglig som selvstændig mens han laver lidt freelance opgaver ved siden af. Fritiden går med at skrue på bilen, og det kan til tider være svært at bestemme sig for, hvordan den ser ud.

Gennem mit korte bekendtskab med Søren, har bilen for eksempel fået skiftet forklap en masse gange. Søren har nemlig en kulfiber hjelm til bilen, som han ikke helt kan finde ud af, om den ser bedre ud med. På dette shoot undlod han dog at sætte den på, da vi blev enige om, at hans Celica er mere “clean”, med original motorhjelm.

Hvorfor Celica?
For lidt over seks år siden købte Søren sin nuværende Toyota Celica. Han købte bilen fordi at den var nogenlunde fornuftig i brændstof økonomien, mens designet gjorde bilen fed som den så ud standard.

Der gik dog ikke længe før det stak totalt af for ham. Han fik en masse inspiration fra USA og Japan, hvorfor der ikke gik længe før sammensætningen af hans bodykit til bilen blev en realitet. Det var lidt af en hovedpine at få igennem tolden.

Med tiden fandt Søren en anden motor til bilen. En Sports M motor. Den stammer oprindeligt fra en limiteret udgave af en Celica, som kun blev solgt i Japan. Den yder omkring 200 hestekræfter.
Undervognen blev også skiftet, så bilen kom langt ned på maven. Derudover har Søren bygget hjemmelavede kulfiber komponenter, som kan ses rundt omkring i kabinen.

Fælgene er “custom-made”. Det betød yderligere ventetid, da han valgte at bilen skulle have disse hjul. Men det var ventetiden værd, da han først stod med dem i hånden. Men når bilen skulle ned på maven, var der behov for at få udmålt ET-målet på fælgene, for at sikre at de kunne være der.

Derfor gik Søren i gang med at rulle og trække skærmene ud både foran og bagpå. Det gav plads til de 10 mm ekstra kant på fælgene.

 

Toyota-manden
Søren har tidligere ejet andre biler, fra mærket Toyota. Hans bil-CV byder blandt andet på en Celica GT-FOUR og en Supra TT LHD. Så nu var det tid til noget mere roligt, til hverdagen.

Jeg spurgte Søren, hvad hans fremtidsplaner med bilen er. Og han ville lyve, hvis han sagde at han ingen planer med den har. For han bliver aldrig tilfreds med den. Derfor bygger han også alt selv. Falder han over nye og spændende ting, går der ikke lang tid før han har dem. I sidste måned var det ved at koste ham et indkøb, af et Greddy kompressor kit til Celica’en.

“Det er som regl om vinteren, at det går galt for mig. Så måske ender jeg med at have et par nye Bride stole og kompressor kittet til næste forår”, fortæller Søren.

[nggallery id=496]