Seat smed i slutningen af 2008 den nye Ibiza på markedet i Danmark. Nu er vi klar til endnu en Ibiza, nemlig en Ibiza SC.

Mange spørg nok sig selv hvad SC står for og nogle vil nok komme frem til at det kunne være f.eks. ”Single Car” eller ”Simpel Construction” eller også lander man på det rigtige svar og griner lidt. SC står nemlig for ”Sports Coupe”.

Ordet Sport kan man nemt få sig selv til at sige om en Seat, men ordet Coupe er ikke lige et ord der plejer at komme i sammenhæng med Seat, og slet ikke Sports Coupe.

 

Overhæler den tunge Leon inden om
Seat har formået at lave en fræk og lækker hatchback men langt fra en coupe. Men ordet Sporty kan man nemt give den nye 3-dørs Ibiza.
Selv om den udgave vi fik stille til rådighed ikke var den vildeste og mest friske Ibiza SC, så kunne man stadig fornemme at det var noget helt andet end storebroren. Seat Leon er også utrolig lækker og flot men dog i den tungere klasse og knap så ung og vild som Ibizaen. Forstil dig at Ibizaen er den unge knægt der lige har fået kørekort og bare skal der ud af, tager alle sving som var det en racerbane og altid oppe på dupperne. Der er Leonen så den mere erfarne knægt som nu har haft kortet i en 4 år og godt er klar over hvor der er racerbane og hvor der ikke er, men derfor også er blevet lidt tung i det nu og doven.
Inden der går for meget Cars i den, må vi hellere komme tilbage til den ”Sports Coupe” som Pro-Street fik stillet til rådighed.

Ekstra sport
Seaten har en 1.4 benzin motor med 85 hk. Den har en 5 trins manuel gearkasse og kan klare de 0-100 på 11.8 sekundt. Men det er jo også en lille coupe som har en totalvægt på 1501 kg. Den går kun 16 km/l men det er jo også en ”Sports Coupe” så havde man forventet andet? Ibizaen var udstyret med udstyrs pakken som kaldes REFERENCE.
Dette er den mindste udstyrspakke, som er mulig at vælge til ”Coupén”. Dertil er der to andre at vælge i mellem, STYLE og SPORT. Så spørger man sikkert sig selv, hvorfor er det muligt at vælge en udstyrspakke der hedder Sport, når man nu allerede har købt en Sports Coupe? Det man får når man vælger SPORT er et meget mere sporty look, men burde den ikke allerede have det?

Teknik som en Mercedes
Et par af de ting som er med til at gøre Ibizaen en smule interessant er et ESP system med Hill Hold Assist.
Dette betyder at hvis man holder på en skråning så er der mulighed for at sætte i gang, uden at begynde at trille bagud. Dette kan lade sig gøre, da bilens bremser først slipper 2 sekunder efter du har sluppet foden fra pedalen. Dette har Seat valgt at gøre til standardudstyr.
Mange har nok set en Mercedes pludselig tændte den ene tågelygte når de drejer i et sving, dette er nu også muligt i Ibizaen, så man får mere lys i svinget når man drejer. Dette er også standartudstyr i den lille coupe.
Dertil er det selvfølgelig også muligt at vælge Bi-xenon med Adaptive Front Lighting System, som ekstra udstyr, der gør at forlygterne følger rattets bevægelser.

Tag det bare roligt, vi sørger for dig
Når man har en coupe er det også vigtigt at se på sikkerheden. Ibizaen har formået at få de 5 EuroNCAP stjerner. Dette skyldes blandt andet de 6 airbags, ABS, ESP og så TCS (Traction Control). De tre sidste systemer arbejder konstant sammen med rat, dæk, bremser og speeder, som derfor hele tiden er klar til at skride ind hvis man kommer ud for nogle problemer.
Seat mener derved at man bare skal tage det roligt. Dette burde man måske tolke som om at Seat nu havde formået at lave bilen som næsten køre selv? Nej vel. Det er stadig en selv der sidder med rattet i hånden og det kan mærkes når man kører på de snoede veje. Den ligger kanon på vejen og bider sig fast til asfalten i svingene uden at man sejler rundt. Men en Sports Coupe bliver den aldrig.

 

Finanskrise pris
Seat Ibiza SC’eren, som vi fik stillet til rådighed koster 146.900 kr. og er helt klart et kanon valg både med hensyn til motor og bil.
Man skal dog ikke regne med at få en Sports Coupe men en Sports Hatchback, hvilket også er det man vil have hvis man vælger SC’eren, for set i forhold til konkurrenterne har Seaten meget mere sjæl og frækhed i øjet.

Testkører, artikel & foto: Søren Lykke

Teknisk boks

Seat Ibiza SC, 1.4 Reference, 5-trins manuel gear (85hk)
Karosseritype: SC (Sports Coupe)
Døre: 3
Siddepladser: 5 (2+3)
Cylindre: 4
HK/Moment: 85HK/132NM
Topfart: 177 Km/t
0-100: 11.8
Km/l: 16.1 (Blandet kørsel)
Pris: 146.900 kr.
Udstyrspakker: Reference, Style & Sport
Startpris: 134.900 kr.

Forhandler fakta
Lokaliseret: Tjelevej 40, 7400 Herning
Telefon: 9726 7320
Email:
Ole.Garner@herning.seat.dk
Forhandler: Ole Garner
Hjemmeside:
http://www.Seat-Herning.dk

[nggallery id=11]