fbpx

Rul med stil – også når du bliver gammel

Når du læser denne artikel, er der gode chancer for, at alt sådan noget med pension og efterløn, ikke er det du spekulerer mest i

Men uanset hvor lidt eller meget benzin du har i blodet lige nu, er der ingen vej udenom det – for nogen – skræmmende faktum, at vi bliver ældre. Hele tiden. Alle sammen.

Alder er ingen hindring for at have det sjovt

Når vi nu ikke kan bremse udviklingen, kan vi ligeså godt prøve at se lyst på tilværelsen og glæde os til at blive ældre. Det lyder måske vanvittigt i dine ører, fordi hvem fanden glæder sig til at blive gammel?

Men bare fordi man er gammel, betyder det som sagt ikke, at livet stopper. Det er det store udvalg af el-scootere et glimrende bevis på. El-scootere er primært forbeholdt ældre og handicappede, men der er faktisk ingen regler om, at du skal være enten gammel eller handicappet for at køre på el-scootere.

Du vil, som en mand i din bedste alder, helt sikkert få en masse måbende blikke, når du og drengene cruiser ned gennem strøget på jeres el-scootere. Det er ikke sikkert at det er den ønskede form for opmærksomhed I får, men opmærksomhed – det får I, i hvert fald!

El-scootere vs. Biler

Der er naturligvis milevid forskel på el-scootere og biler, men der er alligevel nogle sjove paralleller at drage – så det har vi selvfølgelig gjort!

Scorescooteren – Den lille sportsvogn

Hvis du har styr på det med damerne, så er denne double scooter noget for dig. Her er plads til både dig og din seneste erobring. Det er en slags sportsvogn, hvor der kun er plads til jer to. Det er også et signal om, at du ikke er helt klar til at bringe børn ind i billedet endnu. Det er altså et fartøj til dig, der nyder det vilde singleliv, men som også er gentleman nok til, at give tøserne en køretur.

Rul med stil – også når du bliver gammel, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests Rul med stil – også når du bliver gammel, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

Det kan godt være, du sætter forholdet til din date på spil, men der findes næppe noget sjovere end at samle din date op på dette svin af en el-scooter. Så kan din rival i sin lille Mazda MX-5 godt pakke sammen – at samle sin date op på en el-scooter kræver både mod og mandshjerte.

Quattro – No mountain high enough!

Når man hører ordet ”Quattro” tænker de fleste på en 4-hjulstrukket Audi. Men den tyske bilproducent får nu konkurrence til op over ørerne fra denne model. En 4-hjulet el-scooter, der udover at dele navn med Audis terrænmodeller, også selv er lidt af en bjergged.

Rul med stil – også når du bliver gammel, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og BiltestsRul med stil – også når du bliver gammel, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

Du bestemmer selv om den skal trække på 2- eller på alle 4 hjul, og dermed har du her en offroader, der ikke alene kan klare samme stigninger som Audi – den koster også kun en brøkdel af prisen. What’s not to like?

Ligesom Smart – bare smartere

Smart slog engang meget på, at deres biler kunne køres ind bag i en campingvogn, og man så kunne have den med på ferie. Ja tak, men det kræver jo, man kører på ferie?

Nej tak, så hellere en 3-hjulet el-scooter, der kan tages med i flyet. Så kan det godt være, at der ikke er plads til lillemor, men så må hun jo tjekke sin egen Go Go Travel 3 med ombord også.

Som sagt ved vi godt, at det nok ikke er pension du spekulerer mest i, men hvis du nu skulle vælge – hvilken el-scooter ville du så have i garagen derhjemme?

Redaktionen

Pro-Street.dk Redaktionen udgiver en masse artikler indenfor en bred ramme i bilverdenen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!