Byg din egen Porsche 911

For et par måneder siden bragte vi nyheden om online bil configurator – specielle programmer på nettet som de forskellige bilproducenter udvikler med det formål at få potentielle købere til at fremstille deres helt personlige drømmebil. Næsten alle bilproducenter har idag sådan en online bil configurator på deres hjemmeside, og vi her på Pro-Street.dk har samlet nogle af de fedeste!

Det er nemlig langt fra alle bil configuatorer, der kan lige meget. Nogle steder er det kun muligt at ændre bilens larkering og skifte fælge, hvorimod der hos andre er mulighed for at gå mere i detaljer og ændre for alt lige fra bremsekalibrenes farve til hvilken lædertype gearknoppen skal fremstilles i. Mulighederne for ens personlige favorit er uendelige, og kun fantasien sætter grænserne!

Porsche 911 GT2 RS

Den første bil configurator, vi kigger på er den nye kraftfulde Porsche 911 GT2 RS – den hidtil hurtigste Porsche endnu fremstillet til gadebrug med 620 hk og en tophastighed på 330 km/t. Mulighederne for at ændre på bilen som det passer dig er ret begrænsede hos Porsche, men derfor har du stadig mulighed for at vælge mellem flere forskellige farver og fælge. Du har endda mulighed for at se resultatet på forskellige actions-fotoes ved at klikke på pilene i både venstre- og højre side.

Configuratoren kan findes på Porsches hjemmeside – husk at trykke på Colourator oppe i højre hjørne.

Byg din egen Porsche 911, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

Aston Martin DB9 Volante

Aston Martins biler betragtes af mange som nogle af de smukkeste i verdenen – og ikke uden grund. Aston Martin har på deres hjemmeside valgt at være så venlige at give kommende ejere og alle os andre, der bare må finde os i at leve i drømmene, mulighed for at ændre på nærmest alt på den danske bildesigner, Henrik Fiskers design.

Aston Martin tilbyder denne service på flere forskellige modeller. I denne artikel har vi taget udgangspunkt i den smukke topløse Aston Martin DB9 Volante. Mulighederne for at ændre din drømme Aston Martin er næsten uendelige, og du kan ændre på alt lige fra bilens larkering ned til farven på gitteret i frontgrillen, farven på stoftaget, hvilken gearkasse bilen skal fremstilles med, om sikkerhedsbæltet skal være sort eller grå, og ikke mindst om bilen skal installeres med et lækkert B&O anlæg. Billedekvaliteten er ikke det vildeste, da bilen ser noget kantet ud, men ikke desto mindre er der stadig god mulighed for at leve én ind i drømmeverdenen.

Aston Martins configurator af DB9 Volante kan findes her på AstonMartin.com – for at benytte servicen behøves Internet Explorer.

Byg din egen Porsche 911, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

Bentley Continental Flying Spur Speed

Ligesom Aston Martin, så tilbyder engelske Bentley også en stor online bil configurator på alle deres modeller – og her er alt lige fra den nye topløse luksuriøse sportsvogn Bentley Continental GTC SuperSports til ministerbilen Bentley Arnage. I denne artikel tager vi udgangspunkt i en Bentley Condinental Flying Spur med tilnavnet Speed.

Også her er mulighederne uendelige. Alt lige fra lakeringen, fælgene, og kabinen kan tilpasses ens personlige smag, og du kan f.eks. vælge om Bentley-logoet skal broderes ind i sæderne, og stingene i læderet skal matche eller være en kontrast til læderet, og helt ned til hvilken farve sikkerhedsbæltet skal være!

Hele den gratis configurator finder du på Bentleyconfigurator.com

Byg din egen Porsche 911, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

Maserati GranTurismo S

Den sidste online bil configurator i denne omgang kommer fra det italienske søsterfirma til Ferrari, Maserati. Også her er valget mellem bilmodellerne stort, og der findes ikke mindre end 7 forskellige bilmodeller at vælge imellem, fordelt på Maserati GranTurismo og Maserati Quattroporte.

Til denne artikel tester vi den yderst smukke 440 hestes Maserati GranTurismo S. Mulighederne er her mange, ligesom der er rig mulighed for at se resultatet undervejs fra forskellige vinkler. Kvaliteten af billederne er rigtig gode, ligesom resultatet til sidst kan gemmes i .pdf. Mulighederne er uendelige, og Maseratis online bil configuartor får nærmest de konkurrerenes til at ligne ingenting. Du kan endda høre lyden af din nye drømmebil ved at trykke på Specials og derefter The sound of the Maserati V8 4,7!

Hele denne store pakke af muligheder for at gøre bilen personlig finder du på Maseratis hjemmeside.

Byg din egen Porsche 911, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!