Officielle billeder af faceliftede Audi A5
Audi har netop lagt billede online af den faceliftede Audi A5. Du kan se de første officielle billeder her.
Følger du med i Audi Deutschlands Facebook side? Hvis ikke så kan det være en god ide. Som det eneste sted har de nemlig valgt at smide de første billeder online af den faceliftede Audi A5. Det gælder A5 Coupe, A5 Cabriolet, A5 Sportback samt S-modellerne af A5 modelrækken. Der er dog intet billede af RS5. Man må dog mene at denne også kommer med i det nye facelift.
Der er endnu ikke meget information omkring det nye facelift. Det eneste vi kan se er at forlygterne, grillen, tågeforlygterne samt baglygterne får ændret designet. Ellers ser modellerne ud til at være uændret.
A5 har igennem sin tid allerede vundet mange priser for sit design. Vi kan derfor ikke andet end lade billederne tale for sig selv. Men hvad mener du om det nye facelift? Er det et facelift, der var behov for og har det gjort bilens design bedre?
[nggallery id=405]