Ny racerbane åbner i Tyskland

Der kommer en ny racerbane i Tyskland allerede til næste år, som skal give et alternativ til den legendariske Nürburgring.

Åbner allerede næste år
Til næste år kommer der en ny racerbane i Tyskland. Den får navnet Bilster Berg Drive Resort. Banen skal være et alternativ til den legendariske Nürburgring, og den bliver bygget på et gammel Britisk/NATO ammunitions område i Teutoburger skoven, nær Bad Driburg.

Banen kommer til at koste intet mindre end 34 millioner euro, og grundlæggeren for banen er en privat person ved navn Marcus Graf von Oeynhausen-Sierstofpff. Banen får ikke økonomisk hjælp fra offentlige steder, og den kommer til at trække stærkt på turismen til området.

Krævende bane
Banen er designet af et team bestående af Porsche- og rallykøre Walter Röhrl og Hermann Tilke. De har sammen skabt denne 4,2 kilometer lange racerbane, som får sin gang i et naturskønt område. Banen vil have en forskel fra det laveste punkt til det højeste, på hele 70 meter. Det vil derfor sætte kørerne på hårde prøver, når de kommer rundt i svingene. Samtidig vil banen kunne tilbyde off-road biler et område, hvis man mere er til den slags.

Banen kan blive opdelt i to områder. En 1,8 kilometer lang “Western Loop” og en 2,4 kilometer lang “Eastern Loop” hvor den sidste, er den hurtige afdeling af banen. Western Loop bliver den mere krævende del, hvor det skarpeste opad-gående sving bliver med en stigning på 26%, mens den skarpeste nedad-gående kurve falder med 20%.

Mange muligheder for teams og private kørere
Banen bliver specialdesignet til bilfabrikanter, racingteams, kørekurser og firmaarrangementer. Der stilles garager til rådighed, som kan lejes hele året hvis man ønsker det. Vil du have råd og vejledning, kan det også fås på banen af professionelle motorsports partnere med ekspertise i både moderne og historiske biler.

Bilster Drive Resort er sat til at åbne i juli 2012, og er før sin åbning allerede blevet en stor succes. Næsten alle ledige dage i 2012, er nemlig allerede booket ud til interesserede.

– Hvis du vil læse mere om banen, så kig forbi deres hjemmeside her.

[nggallery id=471]

Vis mere

En kommentar

  1. En glimrende mulighed for at undskylde en tur til tyskland for Pro-Street gutterne! 🙂
    Glæder mig til at se om den bliver lige så god 🙂 omend lidt mindre..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close

Adblocker opdaget!

Vi lever af at vise reklamer. Venligst deaktivér din Adblocker for at tilgå websitet.