Mercedes-Benz CLS 5,5 V8 63 AMG (Video)

En 63 AMG med en 5,5 liters V8. Lyder dette forkert? Ikke i følge Mercedes-Benz, der vil lancere en mere økonomisk CLS 63 AMG end den forrige.

Mercedes-Benz CLS 5,5 V8 63 AMG (Video), Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

Da vi var på Nürburgring i sommeren 2010, var vi så heldige at spotte den nye CLS. Nu har Mercedes-Benz netop løftet sløret for den nye AMG udgave af den 4-dørs coupe.

Den tidligere version blev leveret med en 6.3-liters motor, som passede fint til navnet. Som andre mærker er Mercedes-Benz dog gået væk fra at kode navnet på modellen sammen med motoren. Man har derfor valgt at beholde navnet 63 AMG til den mere økonomiske og brutale 5.5 V8, der også findes i S63 AMG og CL63 AMG.

Den nye CLS 63 AMG kommer i to versioner. En standard version, som yder 525 Hk og 700 Nm og går fra 0-100 km/t på ca. 4.4 sekunder. Hertil kommer en lidt vildere udgave, for dem der ikke mener den standard 63 AMG er nok. Tilføjer du AMG Performance pakken til din CLS 63 AMG på slutsedlen får du 557 Hk samt 800 Nm, hvilket betyder at din CLS 63 AMG nu kommer fra 0-100 Km/t på 4,3 sekunder. Den standard CLS 63 AMG er elektronisk begrænset til 250 km/t og transmissionen leveres af Speedshift MCT 7-trins AMG gearkasse, som er monteret på den nyeste AMG.

Ud over de 33 ekstra hestekræfter og 100 Nm, får du blandt andet 19″ letvægts AMG fælge, AMG kulfiber pakke, røde bremsekaliber, AMG kørekursus på AMG Akademi i Tyskland, samt en forøgelse i topfarten fra 250 km/t til 300 km/t. Hertil kommer en lang række andre ting, som er med til at give mere indhold til den nye CLS 63 AMG.

Lanceringen kommer til at vægte på brændstofforbruget. Mercedes-Benz har formået at effektivisere motoren med 33 procent i forhold til den tidligere model, der var drevet af en 6.3-liters AMG motor, som ydede 514 Hk. Dette betyder at CLS 63 AMG bliver opgivet til at kører ca. 10 km/l, hvilket er meget flot ved blandet kørselsforbrug for en bil med så kraftfuld en motor.

CLS 63 AMG kommer til at starte omkring 115.846,50 Euro. Ønsker man lidt ekstra power og udstyr kommer AMG Performance-pakken til at koste 7.735 Euro. Alle priserne er før dansk moms og afgifter.

 

[nggallery id=290]

Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!