Det her, er simpelthen det mest specielle projekt vi længe har set, være til salg på hjemmesiden Bilgalleri.dk. Så specielt, at vi måtte skrive om det.

I skrevne stund har annoncen fået 803 visninger. Det er brugeren “2,5 .” der sælger denne meget specielle og ombyggede Peugeot 206 1,6. Den her både fået nye skærme, et par ekstremt store hækvinger, kæmpe bagpotter i hver side, meget brede og vulgære kofangere samt flotte krombaglygter og en badboy forklap. Bilen er importeret og sælges uden afgift, der i følge Sælger lægger på 30.000 kr. Den er fra årgang 2000, og har kørt 104.000 km., og ud over de mange finesser og ombygninger, så har den også glastag, som må siges at være det mest tiltrækkende ved denne bil.

Hvis man er til store skærme, kæmpe hækvinger, store bagpotter og en ombygget kabine, jamen så er denne Peugeot 206 lige sagen. Vi siger intet ondt om denne bil, men vi må dog indrømme at man skal lægge lidt tid og penge i bilen, for at få den nogenlunde anstændig igen, ved mindre man selvfølgelig vælger at eje den som den er.

Se billederne i fuld størrelse, hele annoncen med alle de mange specifikationer på denne bil og prisen hvis du skulle have pengene til at købe den, via denne annonce på Bilgalleri