Interview: David ‘Ortega’ Olesen

Vi har interviewet den danske drifter David “Ortega” Olesen.
Han giver dig lige netop den info du skal bruge for at komme i gang med drift sporten. Masser af saftige tips og tricks!


P: Hvornår startede du med at drifte?
D: Da jeg fik min første RWD bil tilbage i 2002, men der havde drifting ikke noget smart navn.Men jeg begyndte først sådan rigtigt i 2006 da jeg fik en bil hentet hjem til det samme formål.

P: Hvad skal man have i sine overvejelser hvis man vil begynde at drifte?
D: Om man har råd, der er ikke noget ved at have en bil holdende hvis man ikke har penge til at holde den kørende.

P:  Hvad budget skal man ligge for at kunne komme i gang?
D: Den er lidt svær.
Kommer meget an på hvor meget man mener det, er det på ”for sjov” basis kan det gøres for meget små penge, men mener man det og vil køre pro skal der en lidt større pung op af lommen.

P: Du er med i Dækimporten Drift Team – Hvad er fordelen ved at gå i et team med andre?
D: Jamen jeg startede Dækimporten Drift Team med Martin Boye for at prøve noget nyt, for at få øget fokus med henblik på sponsor anskaffelse og for at få bygget et team op så vil kunne være min. et par biler med i hvert eneste løb for holdet.
Og det har også mange fordele, som f.eks samlet pit ved løb og så er det skide hyggeligt.

P: Hvad vil dit forslag være til en kommende drifter?
D: At starte med en billig bil og så prøve kræfter med den for at se om man har flair for det og om det er et hit (Selvfølgelig er det jo det)

P: Hvilken drift stil foretrækker du?
D: Touge er helt kanon. Jeg ville gerne se et event sat op efter det!

P: Hvilken drift stil vil du foreslå til en nybegynder?
D: Jamen nok bare at i første omgang få kørt nogle løb, drift handler bl.a om timing i pilot sædet og så meget om stil i første omgang. Og så finder man sin stil hen af vejen.

P: Hvad gør man for at blive professionel drifter i DK, og hvad har vi af muligheder?
D: Nu er professionel et lidt svært ord i den sammenhæng, for “bare” du køber en bil sat op efter gældende regler og krav, og vil betale for det, så kan du køre “pro” efter et enkelt løb.
Men som i så meget andet motorsport, er det et spørgsmål om hvor meget man vil og kan bruge på det, for det koster at være med i toppen.
Muligheder: Ja der har vi lidt da, men fokus er stadigvæk ikke helt rettet i mod Drift på samme måde som f.eks DTC (ikke at det er noget problem), men det bevirker bare at det ikke er nemt at få sponsor kroner til en “karriere” inden for dansk drift – Endnu.
Jeg går da selv med en lille drøm om at finde nogle sponsorer så jeg kan få råd til at køre med igen.
For det er desværre ikke helt billigt som sagt at være med i bedste række.

P: Hvad for en bil drifter du med, og hvorfor er dit valg lige præcis den?
D: Jeg kører i en Nissan 180SX med Silvia front (Sil80), og det var lidt et tilfælde da den blev købt hjem til ophug, men så kørte den egentlig meget godt, så fik den en omgang lak og kørte et par løb og igen gik det egentlig meget fint, så den fik den helt store tur og en masse nye dele og lidt nyt lak og så har jeg holdt den ved lige lige siden (nok også fordi den efterhånden har kostet et par kroner at skrue sammen), og til de små baner vi har at køre på her i Danmark, så er den perfekt til dette og gør det godt.

P: Hvad tror du er den bedste drift bil, og hvorfor?
D: Det er umuligt at pege på én bil og sige det er den.
Det er et spørgsmål om bane, hastighed kørestil osv. Men skulle jeg vælge en som er min personlige favorit, så blev det Phil Morrison fra DW’s Nissan Silvia S15.
Det er bare ren drift porn!

P: Kan du fortælle lidt om driftingens historie, hvor det stammer fra og lign?
D: Det har jeg allerede gjort inde på Driftteam.dk.
Du kan finde det via dette link: Klik her

P: Hvad er din ambition for drifting personligt og hvordan tror du Drifting ender i DK?
D: Jeg havde måske et lidt forchromet billede af drifting og håbede at et projekt jeg satte i søen sammen med “Arne Toft” (MegaMeet arrangør) og Erik W., ville have haft en lidt anderledes udfald end vores grundtanke var drift til folket uden det store ståhej.
Folk skal lige have tid til at få øjnene op for hvad det er for noget og hvor fedt det er, inden det bliver gjort for kompliceret.
Jeg tror og håber at folk vil støtte op omkring vores sport og kan se fordelene ved at lade unge rende hornene af på lukkede baner frem for i trafikken.
Og så med tiden kommer der nok mere ro og mere styr på det hele og det bliver lidt mere ligitimt så vi kan få adgang til de danske motorsports baner og få mere ordnede forhold.

P: Hvilke baner har du kørt på – Og hvilken var den bedste?
D: Nu er det kun meget lidt jeg har kørt på bane, men jeg har tegnet sorte striber på en masse parkeringspladser og køretekniske anlæg rundt om i landet.
Jeg er mest til mindre baner som kræver lidt mere teknik, end bare en masse heste (nok også fordi min bil er sat mere op til den slags), men jeg synes stadigvæk at den hurtige bane til årets DHB var skide sjov, da der bare var smæk på fra start til slut.
Men ellers skulle jeg vælge og sige Padborg Park, da der er plads til 3-4 biler af gangen og samtidig plads til at man kan køre af uden at smadre bilen for meget hvis man kører af (Peden ;-)).

Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close

Adblocker opdaget!

Vi lever af at vise reklamer. Venligst deaktivér din Adblocker for at tilgå websitet.