fbpx

IAA Frankfurt 2011: Koncepter og hybrider

Hvis du ikke er en af de heldige, der skal til den internationale biludstilling i Frankfurt i næste uge, så kan du se et udvalg af koncepterne og hybriderne fra den kommende messe lige her.

IAA Frankfurt 2011: Koncepter og hybrider, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

Audi
En 2.0-liters fire-cylindret motor i Audis flagskib A8? Tja, højst sandsynligt. For her er Audi A8 Hybrid.
Det blev først udgivet som et teknologisk forsøg under Geneve Motor Show sidste år, men nu er det altså en realitet. En 2.0-liters TFSI motor med 207 hestekræfter og 350 Nm vil være under hjelmen, tilsluttet en elektrisk motor på 54 hestekræfter og 210 Nm. Det giver et max på 241 hestekræfter og 480 Nm på forhjulene via en hurtig hybrid gearkasse.

Audi A8 Hybrid vil kunne køre helt op til 100 km/t udelukkende på den elektriske kræft. Men den har kun en rækkevidde på 3 kilometer, hvis man kører en konstant hastighed på 60 km/t før lithium-ion batteriet skal lades op igen. En gennemsnitlig brændstoføkonomi klares med et forbrug på 6.4-liter/100 km, hvilket er ret imponerende for en A8.
A8 Hybrid kommer med tre forskellige køreindstillinger: EV, der giver dig elektrisk kræft og økonomisk kørsel. D-mode, som er en blanding mellem elektrisk kræft og brændstof. Til sidst er der S, som står for Sport hvilket giver en mere livlig kørsel.
IAA Frankfurt 2011: Koncepter og hybrider, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests
[nggallery id=444]

VW UP!
Volkswagen er også klar med et nyt koncept. Det drejer sig om deres up!, som er en ny kompact bybil. VW siger at bilen vil være meget rummelig, trods den kun er 3.54 meter lang, 1.64 meter bred og 1.48 meter høj og har en akselafstand på 2.42 meter. Bagagerummet er på 251 liter, mens at det bliver hele 951 liter, hvis bagsæderne lægges ned.

Under hjelmen vil være en trecylindret 1.0-liters benzinmotor med BlueMotion teknologi, plus start/stop funktion. 60 hestekræfter kommer den til at yde, og 75 hestekræfter i en lidt større udgave. Brændstoføkonomien vil være på 4.2-liter/100 km og 4.3-liter/100 km. En natur-gas udgave vil også være at finde senere, med hele 68 hestekræfter – hvad det så end er for noget.
VW Up! kommer også med et nyt City Emergency Braking system, der fungerer hvis man kører rundt med under 30 km/t. Det hjælper med at stoppe bilen, hvis bilen læser at den er ved at kollidere.

Udstyrspakkerne for Up! bliver Trend, Komfort og High, og salget starter til december i Tyskland.
IAA Frankfurt 2011: Koncepter og hybrider, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests
[nggallery id=445]

Honda
Honda kommer med et facelift til deres Honda Insight. Modellen får en ny frontgrill, en ny undervogn og en mindre bagspoiler hvor den sidste ændring skal hjælpe med udsynet bagtil. Kun få informationer er ude omkring den, men Honda fortæller at den også har et nyt aicon system samt en optimeret motor så bilen kun udleder 96 g/km.

IAA Frankfurt 2011: Koncepter og hybrider, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

Alfa Romeo
Det italienske mærke Alfa Romeo, står klar på IAA med deres nye 4C Concept. Den nye 4C ses her i en sølv metal farve. I kabinen er der plads til to, og bilen får en centermotor på 1.8-liters turbo. Den yder lige omkring 200 hestekræfter til en vægt på 850 kg. Vægten holdes nede ved blandt andet at bruge aluminiums dele samt dele i kulfiber.

Denne letvægtsbil får en topfart på 250 km/t og 0-100 km/t klares på under fem sekunder. Alfa Romeo regner med at bilen kommer på markedet i 2013, så der kan nå at ske meget med koncept bilen på IAA i år, til den endelige produktions bil i 2013.
IAA Frankfurt 2011: Koncepter og hybrider, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests
[nggallery id=446]

Ford
Ford er klar med to biler til dette års IAA i Frankfurt. Det ene koncept er det såkaldte “Ford Evos Concept”, der er en bil der skal skabe fremtiden for Ford’s biler. Designstudiet Evos har lavet en bil med fire “Gullwing” døre, som vi kender det fra Mercedes-Benz SLS AMG. Derudover håber designerne på, at fremtiden også kan tilbyde flere mindre og mere diskrete forlygter, som Evos Koncept har.

I kabinen er der også helt nye ting at finde. Blandt andet så vil interiørdesignet henvende sig direkte til føreren, og give en meget stor følelse af cockpit fornemmelse. Drivkraften i bilen vil komme fra det samme plug-in hybrid system, som findes i C-Max Energi modellen. Det betyder et sæt litihium-ion batterier, for at kunne drive bilen rundt som en el-bil.

[youtube]WyBO32jz7Vg[/youtube]

Ford Focus Coupe Concept
Det andet projekt er Ford Focus Coupe. I følge Carscoop, vil Ford bygge en sporty coupe der bliver baseret på den oprindelige Focus. Designet vil følge trop på deres nye designstil, og måske endda indeholde elementer fra Evos konceptet?
Ford’s talsmand Mark Schirmer var ellers ude at sige for cirka to år siden:”Der er ingen planer for en coupe eller tre-dørs hatch, eller hvad end du vil kalde det”. Men nu er tiden åbenbart en anden.

(Billedet er Ford Focus Concept. Galleriet er Ford Evos Concept.)
IAA Frankfurt 2011: Koncepter og hybrider, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests
[nggallery id=447]

Audi
Ved at Audi både viser en version med fast tag og en version der er åben, kan du nok forvente at Audi har seriøse planer for denne bil. Det drejer sig om deres nye Audi Urban Koncept bil, som er en bil med plads til to personer.

Sæderne er placeret efter konceptet 1+1, og bilen er drevet af to elektriske motore, der bruger Audi E-Tron teknologi. Teknisk set, er det som de andre konceptbiler, et lithium-ion batteri.
IAA Frankfurt 2011: Koncepter og hybrider, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests
[nggallery id=448] 

VW
Volkswagen er ude med deres projekt, EV Koncept. Bilen er lidt i stil med Audi’s Urban Koncept. VW’s udgave har dog kun plads til én person.
VW kalder bilen for NILS, og fortæller at den har samme layout som en formel1 bil, i den forstand at den kommer som en bil med et sæde og den har åbne hjul mens specifikationerne for bilen minder mere om en motorcykel.

NILS eller EV Koncept, bliver 3.04 meter lang, 1.2 meter høj og kun 0.39 meter bred. Den er lavet på en aluminium ramme og har ligeledes vinge-døre.  Bilen er drevet af en elektrisk motor, der producere 20 hestekræfter og 34 hestekræfter under kortere tid. Ud af hele bilens vægt på 460 kg, vejer motoren 19 kilo. Den lave vægt hjælper derved bilen med at have en topfart på hele 130 km/t, som nås inden for 11 sekunder. Bilen rækker 65 km på en opladning på dens 5.3 kWh batteripakke, som ikke tager mere end 2 timer at oplade fra et 230 V stik.
IAA Frankfurt 2011: Koncepter og hybrider, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests
[nggallery id=449]

Se flere nyheder fra IAA 2011 i Frankfurt lige her.

Redaktionen

Pro-Street.dk Redaktionen udgiver en masse artikler indenfor en bred ramme i bilverdenen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!